TOP 10: Her er de mest læste artikler på Realityportalen nogensinde
Der er gået fem år, siden Realityportalen for første gang så dagens lys. I dag fejrer vi os selv, og i den anledning har vi været i arkiverne.
I dag fejrer Realityportalen.dk 5 års fødselsdag med fest og farver, og i den anledning har vi kigget tilbage på de største historier gennem de seneste 5 år, siden mediet for første gang så dagens lys i maj måned 2012. Vi har hele tiden troet på vores niche, og igennem årene er vores tro på reality blevet bekræftet igen og igen, og Realityportalen er vokset støt.
Nu har vi mere end 500.000 unikke brugere om måneden og godt 4.000.000 sidevisninger. Men hvilke historier har været de største blandt jer læsere? Her kommer en nedtælling mod vores ultimative 1'er.
10 'Paradise Hotel'-vinderne: Hvad laver de i dag?
Netop nu ruller sæson 13 af 'Paradise Hotel' over skærmen, og den tiende mest læste artikel er oversigten over, hvordan det er gået de tidligere vindere.
9. Husker du Mathilde fra 'Årgang 0'? Så smuk er hun blevet
For 17 år siden indtog Mathilde de danske tv-skærme og charmerede sig ind i hjerterne hos tv-seerne. Familien valgte dog at trække sig fra programmet i 2007, men 10 år senere kunne vi vise et galleri med helt nye billeder af Mathilde, der er vokset op og er blevet en smuk ung kvinde.
8. Galleri: Se alle 'Nybygger'-husene
Da Lise og Michael vandt 'Nybyggerne' tog det unge par hele Danmark med storm, og galleriet med alle de færdigbyggede huse er en af tidens mest læste artikler.
7. 'De unge mødre'-Camilla i topform kort efter fødslen
De fleste kvinder ved, hvor svært det kan være at smide de overflødige kilo efter en graviditet. Derfor er det intet mindre end imponerende, at Camilla Petersen fra 'De unge mødre' syv uger efter sin 8. graviditet kunne fremvise en slank talje uden spor af en nylig graviditet.
6. GALLERI: Se Amalie Kronils nye kæmpe bryster
Amalie Kronils frontparti imponerede både seere og de andre paradisoer i sæson 11, men efter optagelserne fik hun endnu større bryster, og det var en nyhed, vores læsere kunne lide.
5. GALLERI: Se Peter Birchs forvandling gennem de sidste seks år
Der er sket noget med Ulven Peter, siden han vandt 'Paradise Hotel' i 2010 med sin drengede charme. Nu er han en voksen mand, og hans forvandling sniger sig ind i top 5 over de mest læste historier.
4. EKSKLUSIVT INTERVIEW: Sådan er det gået Mathilde fra 'Årgang 0'
Mathilde fra 'Årgang 0' valgte efter 10 års stilhed helt eksklusivt at åbne op for sit liv igen og fortælle Realityportalen, hvordan det er gået med hende og familien, siden de stoppede i programmet.
3. GALLERI: Se Jeanette Dzienis' store forvandling
Der er sket noget med den smukke paradiso, siden hun deltog i 'Paradise Hotel' i 2012, hvor hun fandt kærligheden i kæresten Julian, men desværre ikke vandt programmet.
2. EPISK KLIP: 'De unge mødre'-Line kæmper med de trælse ovnkartofler
Line Line Line og hendes kartofler i en plastikpose i ovnen er et af vores og jeres absolutte yndlingsklip fra 'De unge mødre'. Det er stadig sjovt, og det er vi ikke ene om at synes.
1. GALLERI: Se alle billederne fra Camilla Framnes Larsens bryllup
Vi var det eneste medie til stede, da Camilla Framnes fik sin Kevin og de blev til Framnes-Larsen 1. oktober 2016. Den massive dækning gav Realityportalen den bedste weekend i vores 5 år lange historie, mens selve galleriet med alle bryllupsbillederne, som vores fotograf, Janus Nielsen, tog, er i skrivende stund blevet læst 348.000 gange. Det gør galleriet til den mest læste artikel i vores levetid.
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.