(Foto: TV2 Zulu)
(Foto: TV2 Zulu)

Tobias Dybvad afslører: Mine favoritmødre fra ‘Mig og min mor’

’Mig og min mor’ har en speciel plads i Tobias Dybvads hjerte, og særligt tre mødre fra realityprogrammet er favoritter.

Standup-komiker Tobias Dybvad er klar med en fjerde sæson af 'Dybvaaaaad' på TV2 Zulu, og her glæder han sig til at tage sig kærligt af specielt tre mødre fra 'Mig og min Mor'.

Tobias er meget glad for mor Mia. ( Foto: Krestine Havemann/SBS)
Tobias er meget glad for mor Mia. ( Foto: Krestine Havemann/SBS)

-Der er ingen tvivl om, at mor-Jette, mor-Bettina og mor-Mia er en klar top-tre hos mig. De er virkelig mine favoritter, fordi de er sjove og meget underholdende, siger Tobias Dybvad til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Jessica og mor Jette tilbage på skærmen

Og når det kommer til realityprogrammet ’Mig og min mor’, er der nærmest kamp på redaktionen om, hvem der skal se Mig og min mor’.

-Vi slås nærmest om, hvem der skal se 'Mig og min mor’. For det ikke er så iscenesat som andre realityprogrammer, det er mere ægte og umiddelbare personer, man ser her. Og det er det, der gør det så fantastisk, siger han.

Tobias Dybvad glæder sig også meget til at se, hvad de to helt nye mor-datter par har at byde på. I den nye sæson kan man nemlig møde Irina og hendes mor Mila samt Julie og hendes mor Rihanna.

LÆS OGSÅ: Julie og Christina er ‘Mig og min mor’s nye piger

Må igen vise klip fra SBS TV

Mor Bettina er også en favorit. (Foto: Krestine Havemann/SBS)
Mor Bettina er også en favorit. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

I den nye sæson, der i øjeblikket ruller over skærmen, har Tobias Dybvad efter en længere uoverensstemmelse med SBS TV (Kanal 4 og Kanal 5 red.) endelig fået lov til at bruge klip fra deres programmer.

-Det betyder, at vi kan vise klip fra ’Mig og min mor’. Og det glæder jeg mig sindssygt meget til, siger Tobias Dybvad og forklarer, at stridsøksen mellem ham og TV 3 endnu ikke er begravet.

-Jeg må derfor stadig ikke vise klip fra deres programmer, siger han.

Se en af hans favorit-mødre herunder:

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.