Tina Lund afslører: Sådan kom jeg ind i tv-branchen
Springrytteren løfter lidt af sløret for, hvordan hele hendes tv-eventyr startede.
Lige nu er hun aktuel i 'Forsidefruer', men det er langt fra det eneste tv, Tina Lund har lavet. Og vejen ind i tv-branchen startede faktisk med dét, hun er allerbedst til: Hestesporten.
- Som 21-årig blev jeg europamester, og så blev jeg årets sportsnavn og kom til Herning og fik min pris. Og så blev der lagt mærke til mig, og jeg kom lidt i bladene og sådan noget, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Børnene skal føle sig hjemme i Danmark
Og det blev ved bladene lidt endnu.
- Så blev jeg jo spurgt, om jeg ville være med i M!-bladet, og det sagde jeg først nej til. Men så tænkte jeg efterfølgende, at det kunne da være meget sjovt. Og så skal jeg love for, at der lige pludseligt kom fokus på mig, fordi jeg lavede de billeder dér, siger hun.
LÆS OGSÅ: Tina Lund nyforelsket efter børnefri ferie
Og billederne i M!-bladet var måske dét, der banede vejen for hendes først tv-optræden.
- Efter de billeder, spurgte de jo, om jeg ville være med i 'Vild med dans'. Det hele gik sindssygt hurtigt, siger Tina Lund.
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Nej tak til flere børn
En interesse for mit liv
Og opmærksomheden blev ikke mindre efter 'Vild med dans'.
- Det viste sig efter 'Vild med dans', at der åbenbart var stor interesse omkring mit liv. Så jeg lavede "Tæt på Tina Lund", og det var nok der, jeg fik min første lærestreg om at lave tv, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Tina Lund efter barnedåben: Vi snød alle!
Tina Lund var helt ny i tv-gamet, og det betød også, at hun var naiv og stolede blindt på de folk, hun havde omkring sig. Men hun har lært af sine fejl.
- Jeg vil ikke lade mig presse til at gøre ting, f.eks. at synge en sang. Jeg skulle aldrig have sunget en sang, men det var jo, fordi de sagde, at det ville være super godt for programmet og være super godt for mine følgere. Og jeg var sådan: ”Nå nå, men hvis i siger det, så gør vi det”. Så jeg hoppede bare i med begge ben, og jeg kan ikke synge, fortæller hun og fortsætter sin fortælling om oplevelsen i 'Tæt på Tina Lund'
- Jeg stod på en scene foran 28.000 mennesker i Parken med mikrofonen, og der var ikke en eneste, der guidede mig. Jeg stod der helt alene. Og det var jo et stort spring. Ej, nej. Det gør jeg ikke igen. Men jeg kommer til at huske det resten af mit liv. Det var jo på en eller anden en sjov oplevelse, men jeg fandt også ud af, at jeg fremadrettet ville sige ja til det, at jeg kan stå inde for – og ikke, fordi andre synes, at det passer.
Du kan følge Tina Lund i 'Forsidefruer', der sendes hver torsdag klokken 21.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Enighed i ‘Forsidefruer’: Alt er drama med Sarah Louise
LÆS OGSÅ: Sarah Louise er skuffet over de andre ‘Forsidefruer’
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.