(Foto: Klavs Bo Christensen)

Tidligere tv-værtinde jubler hele vejen til banken

Den tidligere 'Vild med dans'-værtinde har i dén grad vendt skuden og gjort sit brand til noget af en succesforretning.

Andrea Elisabeth Rudolph behøver ikke spekulere på, hvordan hun får råd til sine snart tre børn.

Cremedronningen har ganske langsomt opbygget en gedigen millionformue, viser hendes netop offentliggjorte regnskab for 2016.

I Rudolph Care A/S steg omsætningen fra 9.798.689 kr. i 2015 til hele 13.249.131 kr. sidste år.

LÆS OGSÅ: Andrea Elisabeth Rudolph: Gik ned med stress

Egenkapitalen - det vil sige, hvad der er på kistebunden - er nu oppe på 13.440.788 kr. i firmaet, som Andrea ejer 79,4 procent af. Og ejerne blev belønnet med et udbytte på to millioner kr., hvoraf Andrea altså får de knap 1,6 millioner kr. Det svarer til en månedlig indkomst på 133.333 kr.

Her stopper festen dog ikke for Andrea. I sit holdingselskab har hun en personlig egenkapital på 10.647.738 kr., hvilket er knap fem millioner kroner mere end året før.

Andrea skriver da også i regnskabet, at resultatet er tilfredsstillende.

LÆS OGSÅ: SEJT! Verdensstjerne bruger Andreas skønhedsprodukter

Mor er medejer

Når Andrea ikke ejer 100 procent af det firma, hun selv har bygget op fra grunden, skyldes det, at hendes mor, Elisabeth Junker Thomsen Rudolph, investerede i selskabet og i dag ejer 20,6 procent af firmaet.

Det er ikke kun Andrea, moderen har hjulpet. Også Andreas søster, Cecilie, er involveret med deres mor forretningsmæssigt.

Således ejer Elisabeth Junker Thomsen Rudolph halvdelen af Cecilie Rudolph ApS. Andreas søsters firma beskæftiger sig med "udvikling, produktion og salg af eget design, samt udføre konsulentydelser af design, kunst og tekstiler".

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans-par’ skilt: Men nu er han blevet far igen

LÆS OGSÅ: 'Kongerne’-Kia viser maven frem: Det er ikke gået helt op for os endnu

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.