Tidligere paradiso udgiver ny single

Den musikglade fyr er ude med endnu en single.

Det er noget tid siden, vi har hørt fra den tidligere paradiso Danny Rosenberg, som medvirkede i 'Paradise Hotel' sæson 10.

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Danny og kæresten er gået hver til sit

Siden 'Paradise Hotel' er der sket mange ting i Dannys liv. Men en af de ting, der ikke har ændret sig, er drømmen om at bryde igennem som musiker.

- Jeg har netop udgivet en ny single, som hedder 'Vi er kommet for at bli''. Sangen handler om, at jeg har tænkt mig at udleve min drøm, og at vi kommet for at blive. Jeg knokler hver dag, og jeg stopper aldrig, siger Danny til Realityportalen.dk.

Lyt til sangen HER

LÆS OGSÅ: L.O.C. viser sønnen frem i ny musikvideo

Stadig single

I maj sidste år blev den tidligere paradiso Danny Rosenberg og kæresten Maria forældre til sønnen William. Parret virkede dengang meget forelskede, men allerede tilbage i februar sidste år valgte parret at flytte fra hinanden. Det afslørede Danny dog først i august sidste år.

- Vi har været fra hinanden i et halvt år nu, men har ikke sagt noget offentligt, fordi vi prøvede at få det til at fungere og løse vores problemer, men det kommer ikke til at ske. Jeg ville ønske, at det skete, og vores familie kunne være samlet igen, men det kan desværre ikke lade sig gøre – det er jeg nødt til at se i øjnene, fortalte Danny dengang til Realityportalen.dk, men situationen ser dog noget anderledes ud i dag.

- Det går virkelig godt med familien. Vi har ikke fundet sammen, men vi er til gengæld blevet virkelig gode venner.

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Danny udgiver ny single om alkoholisk far

LÆS OGSÅ: Danny pisse skuffet: TV3 ville have mig ud

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.