Tidligere 'Paradise'-vinder: Alt for mange vulgære piger på Instagram
Den populære blogger er overrasket over, hvorfor så mange lægger afklædte billeder op af dem selv.
Som blogger er den tidligere paradiso Tina Maria vant til at lægge mange billeder op af sig selv på de sociale medier. Hun mener dog, at der på det seneste har skabt sig en meget ærgerlig tendens blandt piger på Instagram. Nu ønsker hun at belyse problemet.
- Jeg sidder tit og kører gennem Instagram, og på mange pigers profil er det blevet enormt populært og nærmest en konkurrence, hvem der kan være mest afklædt. Mange unge piger har fået et helt forkert billede af, hvordan man skal være som kvinde. Bar hud giver en masse opmærksomhed, men jeg mener stadig, at der er andre måder at gøre det på, skriver Tina Maria på sin blog og fortsætter:
- Man kan sagtens have mange følgere uden at vise sig selv og gemme lidt til fantasien. Jeg synes, at det er vigtigt, at unge piger kan blive inspireret på den rigtige måde og ikke gå med tanken om, at de også skal vise al den hud for, at folk vil anerkende dem. For mig er det så forkert og et sørgeligt billede af, hvordan kvinder skal være.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Tina Maria springer ud som fuldtidsblogger
Bikini-billeder kan være ok
Tina Maria mener, at der er kommet alt for meget fokus på bar hud, men hun mener dog alligevel, at letpåklædte billeder til tider kan være helt fint. Så længe der ikke overdrives.
- Der er selvfølgelig ikke noget galt i at tage flotte bikini-billeder, da det jo ligesom er ret normalt, når man er på ferie, at man er i bikini og gerne vil have nogle pæne billeder. Men igen – der er måder at gøre det på, forklarer Tina Maria og uddyber:
- Der er stor forskel på at være smuk og sexet i forhold til vulgær og totalt over stregen. Jeg bliver selv inspireret af flotte piger i bikinier, når de sidder på en strand i Thailand eller ved en lækker pool på Bali, men går det hen og bliver vulgært eller bare upassende, så sidder jeg bare og tænker; hvorfor?
Se galleriet med Tina Maria øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Tina Maria flytter til udlandet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.