Tidligere 'Paradise'-deltager: Teitur er uskyldig

Reality-kollegaen Tobias Friberg giver ikke meget for alle dem, der nu tager afstand til Teitur Skoubo efter hans voldtægtsdom.

Det kan ikke kun tælles på én hånd, hvor mange reality-personer der har reageret på Teitur Skoubos voldtægtsdom, der faldt i sidste uge. De fleste af Teiturs reality-venner tager stor afstand til færingen, som blev idømt 2,5 års fængsel for at have voldtaget en 25-årige kvinde. Sagen blev efterfølgende anket.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen i kovending: Tager afstand til Teitur

Men nu bakker realitykollegaen Tobias Friberg Teitur op. Til Realityportalen deler han sine tanker om Teiturs voldtægtsdom, som ifølge Friberg ikke har noget på sig. Tobias mener nemlig, at Teitur er uskyldig.

- Jeg har kendt Teitur en del år efterhånden på godt og skidt, og på mange punkter er vi meget ens! Vi kan være lidt for “gode” til at lave noget ballade for os selv i vores liv, som spænder ben for os, men voldtægtsforbryder? Nej!

LÆS OGSÅ: Efter retssag: Nu reagerer Teiturs søster

Tobias, der tidligere har medvirket i både 'Robinson' og 'Paradise Hotel', giver ikke meget for rettens dom.

- Om man vil det eller ej, fejler det danske retssystem også en hel del gange! Teitur er en offentlig person og han har en verserende sag kørende, så er han med det samme blevet stemplet, siger den tidligere Friberg til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Anne Plejdrup om konsekvenserne af Teiturs dom: Det er ærgerligt

Tidligere har Tobias på sin egen Instagram udtalt, at "bare fordi man er dømt i retten, er det ikke ens betydende med, at man er skyldig".

Så hvis Teitur også bliver dømt i landsretten, tror du fortsat, han er uskyldig?

- Rettens afgørelse kommer aldrig til at ændre mit syn på sagen, fastslår Tobias og fortsætter:

- Jeg kender ikke til sagen og har sjovt nok, ligesom alle jer andre, ikke været der den aften. Så jeg kan kun komme med mine tanker omkring den Teitur, jeg kender og det absurde retsystem, som jeg også er blevet kastet igennem.

LÆS OGSÅ: Viaplay efter Teiturs dom: Fjerner alt

Selv voldsdømt

Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager har selv oplevet retsvæsnet inde fra. I 2021 blev han ved Østre Landsret kendt skyldig i vold mod sin ekskæreste. Han fik 40 dages ubetinget fængsel. Derfor mener han også, at han er mere kvalificeret til at udtale sig om Teiturs dom. - Jeg føler jeg er et skridt foran, fordi jeg selv har stået i en lignende situation og kunne ligeså godt have været blevet anklaget for voldtægt. Havde min ekskæreste dengang hævdet, at jeg havde voldtaget hende eller lignende, kunne jeg ligesåvel have stået i den situation, Teitur står i!, forklarer han til Realityportalen. LÆS OGSÅ: SAGEN ER AFGJORT: Teitur er dømt skyldig

Skuffet over reality-kollegers reaktioner

Reaktionerne på Teiturs dom er de seneste dage væltet ind. De fleste har taget skarpt afstand til Teitur, men det giver Tobias Friberg ikke meget for. - Jeg ser,hvordan alle hans venner og bekendte stikker ham i ryggen i en sag, som faktisk ikke engang er slut. Han er først dømt, hvis han bliver det i landsretten, men ikke et sekund før. Jeg synes, alle de andre reality-personligheder er gået alt for vidt ved at cutte ham af og aldrig vil snakke med manden igen! Jeg skal være den første til at stå og klappe, når manden bliver frikendt! Og hvis det ikke bliver en frifindelse, så klapper jeg også i mine små hænder over, hvor beskidte ens “såkaldte” venner er!, konkluderer han. LÆS OGSÅ: Teiturs forklaring: Aldrig følt så meget uretfærdighed

Fremtiden er hård

Ifølge Tobias, som mener, at Teitur er uskyldig, ser færingens fremtid svær ud efter voldtægtsdommen. - Teitur kan ikke starte på en frisk efter løsladelsen. Efterfølgende skal han igen kæmpe mange år både med medier, andre personer, men også med sig selv. Han kommer ikke til at stole på nogen, efter alt det her er ovre! Og det er hårdt, afslutter han til Realityportalen. Tobias vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har været i kontakt med Teitur for nyligt. Hvornår Teiturs sag skal for Landsretten viden endnu ikke. LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard reagerer på Teiturs sag: Gemte følelserne væk