Tidligere 'Paradise'-deltager har født

Anne Mary Salby Jensen, der deltog i ‘Paradise Hotel' i 2012, har født. Se den lille guldklump i artiklen.

Søndag morgen den 16. marts blev en helt speciel dag for Anne Mary Salby Jensen og hendes mand Kennet. For præcis klokken 12 minutter over otte blev de forældre til en lille velskabt pige.

To meget stolte og lykkelige forældre med deres lille nyfødte pige. (Foto: Privat)

- Det er det vildeste at blive mor. Det er helt uvirkeligt, at noget så perfekt, er kommet ud af mig, jeg er så forelsket, at det gør ondt. Og farmand er også meget stolt og meget dygtig som far, fortæller Anne Mary til Realityportalen.dk.

Og den nybagte mor tog fødslen på sejeste vis, nemlig uden bedøvelse.

- Fødslen gik rigtig godt, jeg tog den uden bedøvelse, som jeg havde ønsket. Da jeg gerne ville have hele oplevelsen med, og jeg ville ikke gå glip af ét sekundt med min datter. Jeg tog hende også selv op på mig, siger hun.

LÆS OGSÅ: ’Paradise’-Mary er gravid

Har allerede fået et navn

Nååårh! Så cute er lille Maggie. (Foto: Privat)

Den nyfødte pige, der vejede 3502 gram og var 52 centimeter lang, har allerede fået et navn.

- Hun skal hedde Maggie Mary Salby Jensen. Navnet kommer sig af to ting. Første gang Kennet og jeg kyssede, skrev jeg en status på facebook: 'Jeg tror, der er magi i luften', siger Mary og forsætter:

- Og så ser vi altid Simpsons. Så allerede inden, jeg blev gravid, havde vi aftalt, at hvis vi fik en datter, skulle hun da hedde Maggie. Og da jeg blev gravid i første forsøg, var der ingen tvivl om, at hun var 'Magi', slutter den stolte mor af.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Mary er blevet gift

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.