Thomas Rode om ‘Øen VIP’: Derfor var jeg ikke særlig rar

Thomas Rode Andersen forklarer, hvorfor der opstod konflikter i 'Øen VIP'.

Thomas Rode Andersen er aktuel i tv-programmet 'Øen VIP' på discovery+ og Kanal 5, hvor et hold kendte danskere skal bo og leve på en øde ø ud fra Stillehavet.

LÆS OGSÅ: Kæmper med ADHD og angst: Det er vigtigt at tale om

Allerede den første dag viser det sig, at deltagerne har helt forskellige meninger, holdninger og måder at kommunikere på. Især tv-vært Mille Gori bliver påvirket af Thomas Rodes til tider hårde måde at tale på.

- Jeg bliver ked af den måde, som Thomas taler til os på som gruppe. Jeg har stadig respekt for ham, og jeg ville ønske, jeg forstod ham bedre, men det gør jeg ikke, og jeg er bare SÅ uenig i den måde, han gør det på, fortæller en grådkvalt Mille i programmet.

Ifølge Mille får Thomas de øvrige deltagere til at føle, at de ikke vil det så meget, som han vil, da de får en følelse af ikke at lave nok.

LÆS OGSÅ: WHAT: Så meget tjener Rosita på at synge i ‘X Factor’

Fokus på etablering

Ifølge Thomas Rode handlede det for ham om etablering og om at få dækket de basale behov som tag over hovedet, sult og tørst, og først derefter kan man tænke følelser.

- Jeg var ikke særlig hyggelig, og jeg var ikke særlig rar. Jeg prøvede heller ikke at skabe ballade, men jeg var bare fokuseret på, at der skulle arbejdes. Det fokuserede jeg mere på end at sidde og kramme og høre, hvem der savnede familien. Det interesserede mig ikke at blive gode venner med nogen, det interesserede mig, at det lykkedes, fortæller Thomas til HER&NU og uddyber:

- Det er lidt nemmere, når der er tag over hovedet og brænde til bålet. Jeg håber da, at man senere i programmet kan se, at jeg også bliver et stille og roligt menneske, der interesserer mig for, hvordan de andre har det på det menneskelige plan. Men de første dage var mit fokus at etablere os og ikke en skid andet.

LÆS OGSÅ: Nynne reagerer på Roberts udtalelser: Det er usmageligt

Se klippet fra dagens program herunder og se et længere interview med Thomas Rode Andersen øverst i artiklen.