Thomas Bo jubler: Vi skal giftes

Skuespilleren skal giftes med sin 20 år yngre kæreste, Kirsten.

Skuespilleren Thomas Bo Larsen, 56, jubler for tiden. Han har nemlig travlt med at tænke på sit forestående bryllup med kæresten Kirsten, 36, som han indtil nu har holdt skjult for offentligheden. - Vi er forlovede, afslørede Thomas Bo Larsen over for HER&NU, da parret dukkede op til premieren på 'Druk', hvor Thomas Bo Larsen har den ene af de fire bærende roller. LÆS OGSÅ: Mascha Vang prioriterer sit arbejde: Jeg er blevet kaldt en dårlig mor Her fortalte han også, at frieriet foregik efter bogen. - Det var på Tenerife, hvor jeg var nede på knæ, fortalte han. Og til alt held sagde Kirsten ja. - Jeg tøvede ikke. Jeg havde set den komme, lød det fra den udkårne Kirsten. LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-stjerne er blevet førtidspensionist

Nervøs for at få et nej

- Jeg tror, det var fordi, jeg var meget nervøs den dag. Jeg var nervøs for, at hun skulle sige nej. Det tror jeg, alle mænd er. Det ville jo være lidt pinligt at skulle op igen efter et nej, sagde Thomas Bo Larsen som forklaring på, hvorfor Kirsten havde gættet hans forehavende. Endnu bor parret ikke sammen, men de er gået i gang med at gøre klar til turen ned ad kirkegulvet. LÆS OGSÅ: Den store 'Vild med dans'-quiz LÆS OGSÅ: Amalie taler ud: Sådan fandt jeg sammen med Mikkel igen