Thalia Pitzner om sin kræftsyge mor: Hun skal opereres asap
Diamant-baben Thalia åbner op om, hvordan de i familien har det med, at Katerina Pitzner igen er blevet ramt af kræft.
Søndag valgte Elvira Pitzner at fortælle, at hendes mor er blevet ramt af kræft. Kræften fik den 51-årige diamantdronning konstateret i sidste uge, og det er desværre ikke første gang, hun er ramt af den alvorlige sygdom.
- Det er der ikke nogen, der har vidst før nu. Nu deler jeg det. Så jeg har også følelser, og jeg har også ting, der går mig på. Men jeg er glad, og min mor skal nok komme igennem det her, fortalte Elvira i storyen på Instagram i weekenden.
LÆS OGSÅ: Bendtner og Philine går fra hinanden
Hun åbnede op om sygdommen i forbindelse med, at hun efter sin hjemkomst til Danmark fra Dubai er blevet ramt af lidt af en shitstorm på de sociale medier over brudte karantæneregler. Den massive kritik fik Elvira til at komme ind på, at ikke alt er, som det ser ud på Instagram - og hun har også sit at kæmpe med. Blandt andet det, at Katerina Pitzner altså er syg.
Hudkræften vendt tilbage
Nu sætter også storesøster, Thalia Pitzner, 27, nogle ord på, hvordan de i 'Diamantfamilien' har det med sygdommen, som har slået ned hos dem igen.
- Det er hudkræft, som bliver behandlet hurtigst muligt. Det er selvfølgelig alvorligt og giver én et reality check på livet, men vores mor tager det med ophøjet ro, hvilket smitter af på os. Vi tror på en hurtig bedring, fortæller Thalia til Realityportalen.
Det var også hudkræft, som Katerina kæmpede med i 2015, hvor hun blev opereret tre gange. Og i sidste uge fik hun altså den triste dom, at kræften er vendt tilbage.
- Det skal opereres væk asap, lyder det fra Thalia.
LÆS OGSÅ: Bendtner køber dyr undskyld-gave til Philine