'Teen Mom'-stjerne sagsøgt for manglende husleje
Den unge mor er kommet i problemer, efter hun sidste år flyttede fra sit hus.
Selv om hun tjener millioner for sin medvirken i 'Teen Mom', så er der åbenbart ikke penge til husleje hos Amber Portwood. Det er i hvert fald anklagen fra udlejningsfirmaet Zuluscape, der har trukket den unge mor i retten. Det viser et anklageskrift, som Daily Mail er i besiddelse af.
Her står der, at 'Teen Mom'-stjernen skylder udlejningsfirmaet $6015,74 - omkring 42.000 kroner - for blandt andet rengøring, manglede husleje samt maling med duft og nye gulvtæpper, fordi huset stank af hendes husdyr, efter hun sidste år fraflyttede huset.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne: Jeg forlader programmet
De to parter skal i retten til februar. Amber Portwood virker dog ikke til at være urolig over, at hun er blevet sagsøgt, selv om hun ikke ligefrem jubler over det.
- Så jeg vågner op til, at et svindlerfirma forsøger at sagsøge mig for et rengøringsdepositum et helt år efter - på et hus vi havde professionelle til at gøre rent? Folk skal aldrig gå på tv, for folk vil forsøge at tage alt, du har. Nu skal vi have fat i advokaterne. Det er ærligt talt ret trist, skriver hun på Twitter.
Amber Portwood meldte i slutningen af sidste år ud, at hun var færdig med at medvirke i 'Teen Mom OG' efter en episode mellem hende og meddeltageren Farrah Abraham. Det vides endnu ikke, om hun alligevel beslutter sig for at vende tilbage til endnu en sæson.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne i store problemer: Skylder kæmpebeløb
LÆS OGSÅ: Farrah Abraham: Tag nu ‘Teen Mom’ af programmet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.