'Teen Mom'-stjerne: Min datter er ikke for ung til Snapchat

Farrah Abraham er igen havnet i en skidt situation, efter hun har ladet sin datter oprette en bruger på det sociale medie Snapchat.

Der er flere gange blevet stillet spørgsmålstegn ved måden, som 'Teen Mom'-stjernen Farrah Abraham opdrager sin syvårige datter, Sophia, på. Farrah, som har medvirket i flere pornofilm, er senest blevet kritiseret for at lade sin datter posere foran et kamera i bikini. 

Og nu er den gal igen. 'Teen Mom'-deltageren er kommet i vælten, efter det er kommet frem, at hendes syvårige datter har oprettet en bruger på Snapchat i juli, hvor hun har kommunikeret med fans og fremmede mennesker. Men det tager Farrah tilsyneladende ikke så tungt, skriver det amerikanske medie Radar Online.

- Jeg er der hele tiden. Børn er livlige og muntre, når det kommer til Snapchat, så er det ikke så slemt, siger Farrah Abraham til mediet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrah: Min datter må godt lave porno

LÆS OGSÅ: Farrah Abraham får hug for stripper-joke om syvårige datter

Opfordrer fans til at kontakte hende

Selv om Farrah synes, at det er uskyldigt at lade datteren boltre sig på Snapchat, viser det sig, at Sophia har bedt fans om at kontakte hende med beskeder.

- Send mig beskeder allesammen. Jeg skal nok svare. Bare send mig flere, fortalte den blot syvårige Sophia i en video på Snapchat. Hun gav dog ikke sit telefonnummer ud, men meget tyder på, at flere fans har kontaktet hende:

- Undskyld mig, men I skriver så mange beskeder til mig hele tiden, jeg kan ikke følge med - please stop, sagde Sophia senere på Snapchat.

Men næste dag var den syvårige Sophia igen klar til at modtage henvendelser fra håbefulde fans.

- Venner, jeg kan skrive tilbage til jer nu, da det er dag her. I kan skrive alt det, som I har lyst til, fortalte Sophia på Snapchat ifølge Radar Online.

Farrah ser intet galt i at lade datteren bruge Snapchat, men flere af hendes følgere har ytret, at Sophia ikke burde udsættes for alt den opmærksomhed i så ung en alder.

Hvad synes du? Er Sophia for ung til at bruge Snapchat? Stem herunder:

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrah tvinger filmholdet til at leje toiletter

LÆS OGSÅ: Trailer: ‘Teen Mom’-Farrah i vild splatterfilm

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.