(Foto: All Over)

'Teen Mom'-stjerne indlagt efter voldtægt

Den unge mor åbner nu op omkring en forfærdelig hændelse.

Kailyn Lowry har ikke haft et nemt liv, og 'Teen Mom'-stjernen har tidligere åbnet op og fortalt, hvordan faren forlod hende, mens moren kæmpede med et seriøst alkoholmisbrug, da hun var lille. Men nu står hun frem med endnu en forfærdelig historie.

Det sker i hendes nye bog, 'Hustle & Heart', der kommer på gaden den 22. november. Radar Online har allerede nu fået fat i bogen, og mediet kan afsløre, at den unge mor i bogen fortæller om, hvordan hun har været udsat for voldtægt.

- En fyr, der havde inviteret mig ud flere gange, dukkede fuld op foran min lejlighed. Han sagde, at han havde brug for at snakke med mig, og jeg lukkede ham ind. Han greb fat i mig og trak mig ind i soveværelset, hvor han tvang mig ned, skriver hun i bogen.

- Jeg blødte. Jeg skreg. Da han forlod mig, var min krop helt ødelagt, og mine lagner var dækket af blod. Jeg følte, at jeg var død.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrah chokerer: Jeg blev voldtaget af pornostjerne

Indlagt på hospitalet

Smerterne var så store for 'Teen Mom'-stjernen, at hun var nødt til at tage på hospitalet. Og selv om der ikke var tvivl om, hvad der skete, så var hun ikke klar til at anmelde episoden.

- Lægerne syede mig. Jeg kunne ikke holde smerterne ud. Det var tydeligt, hvad der var sket med mig, men alligevel ville jeg ikke undersøges for voldtægt. Jeg var rystet og bange og overvældet af kaotiske tanker om, hvad der ville ske, hvis jeg anklagede Caleb for voldtægt. Jeg kunne ikke håndtere konsekvenserne.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne bekræfter: Jeg skal skilles

- Jeg gav mig selv skylden for, hvad der var sket. Jeg fortalte det ikke til nogle, og selv om det åd mig op, så forsøgte jeg at lade som om, at det ikke skete. Jeg forsøgte at flygte ind i en virkelighed, hvor jeg ikke var et offer.

Men i dag er Kailyn Lowry langt fra glad for, at hun valgte at lukke øjnene for det hele.

- Hvis bare jeg havde stået op for mig selv, råbt højt og stået ved det. Hvis bare jeg var et levende bevis på, at ingen ofre skal leve i skam. Så kunne jeg måske havde brugt det, der skete, som en form for styrke. Jeg kunne se tilbage nu og være stolt af mig selv.

LÆS OGSÅ: Utroskab og løgne: ‘Teen Mom’-stjerne fortæller alt i ny bog

Mistede mødom på fortov

Ifølge mediet beskriver den unge mor også, hvordan den manglede opmærksomhed fra forældrene drev hende ud i et hashmisbrug, og flere gange blev hun sendt hjem fra skole, fordi hun var i slagsmål. Den manglede kærlighed i hjemmet kastede hende også i armene på drengene i en tidlig alder.

- I ottende klasse mistede jeg min mødom på et fortov. Da jeg var femten, blev jeg presset til sex med en kæreste, der lovede at have et kondom på, men han tog det af uden at fortælle mig det, skriver Kailyn i bogen.

Det resulterede i en graviditet, og på hendes 16-års fødselsdag blev Kailyn tvunget af sin mor til at få en abort. Det tog hårdt på hende, og da hun et år senere blev gravid med kæresten Jo Rivera - som hun medvirkede i 'Teen Mom' med - besluttede hun sig for at beholde barnet og ignorere morens holdning.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne åbner op om lesbiske rygter

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.