Nathan og Jenelle, da de stadig var et par. Foto: All Over

'Teen Mom'-kæreste taget på fersk gerning: Én gang utro, altid utro

'Teen Mom'-deltageren Nathan Griffith er angiveligt en del af den database, som for kort tid siden blev hacket hos utroskabssiden Ashley Madison.

Jenelle Evans og Nathan Griffiths forhold har været igennem meget, men tidligere på året endte de deres forlovelse for anden gang. Og det er nok ikke en beslutning, som den unge mor fortryder.

Radar Online har nemlig fundet ud af, at Griffiths email-adresse (Nate_griff42@yahoo.com) er en del af den database, der blev hacket fra utroskabssitet Ashley Madison.

Nathan Griffith afviste første alt kendskab til det, men senere ændrede han det til, at han bare ikke ville kommentere på det, skriver mediet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne anholdt for overfald

Én gang utro, altid utro

Det er dog en helt anden sag for eks-kæresten Jenelle Evans. Den unge mor, der for kort tid siden blev anholdt for at kaste et glas i hovedet på Nathans nye kæreste, var på ingen måde overrasket.

- Én gang utro, altid utro. Jeg synes, han bringer skam over sig selv og alle de folk, der er tæt på ham - især den pige, han er sammen med nu, for hun går åbenbart ikke ind for sex før ægteskabet. Men det gør Nathan, sagde en rasende Jenelle til Radar Online.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’ dropper forlovede for anden gang

Kilde bekræfter

En kilde tæt på Nathan og Jenelle bekræfter ifølge Radar Online, at email-kontoen er Nathans, og at han oprettede den tilbage i maj eller juni, mens forældreparret holdt pause i deres forhold.

- Han var ikke sammen med Jenelle, men han så sin nye kæreste, Jessica. Han hævder, at han oprettede den, fordi han ikke kunne huske koden til sin gamle email. Men det er på ingen måde overraskende, at han har en konto på Ashley Madison.

LÆS OGSÅ: ‘Teen mom’-Jenelle anholdt: Bankede kæresten

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.