'Teen Mom'-Jenelles kæreste anholdt
Den unge mors kæreste var tidligere på ugen igen i klammeri med politiet.
Jenelle Evans har for vane at falde for fyre, der kommer i politiets søgelys. Det er ikke meget anderledes denne gang, og mandag formiddag blev hendes nye kæreste, David Eason, igen anholdt. Hans forseelse var dog noget mildere, end man normalt har set hos hendes kærester.
- Han blev anholdt 10:52 denne morgen (mandag morgen, red.), fortæller en talsmand for New Hanover County Detention Facility til Radar Online, der også afslører, at han blev løsladt mod kaution på $2,500 små fire timer senere.
Ifølge en person tæt på David Eason blev han anholdt, fordi han løb ind i hans søn, som han har fra et tidligere forhold.
- David blev arresteret, fordi han ikke må have kontakt med sønnen. Han var i en butik for at købe en juice til Kaiser (Jenelles søn, red.). Her så han sin søn, som han gav et kram, fortæller han til Radar Online.
- Det var hans ekskærestes mor, der var sammen med sønnen. Hun blev vred og fortalte det til hans ekskæreste, der derefter kontaktede politiet. Og da han havde kontakt med sønnen, brød han jo tilholdet mod ham.
LÆS OGSÅ: Nye problemer hos Jenelle Evans: Politiet tilkaldt
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle er flyttet sammen med kriminel kæreste
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelles kæreste anklaget for partnervold
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.