'Teen Mom'-Jenelle bandlyser mor fra brylluppet
Barbara må nøjes med at følge med på tv, når datteren senere i år skal giftes.
Den 23. september i år siger 'Teen Mom'-deltageren Jenelle Evans og kæresten, David Eason, ja til hinanden ved et stort bryllup. Her er MTV formentlig med til brylluppet, og vielsen kan opleves i en af de senere sæsoner af realityserien.
Og meget tyder på, at det bliver sådan, at Jenelles mor, Barbara Evans, skal opleve brylluppet. Hun er nemlig slet ikke inviteret, afslører hun nu.
- Hun løber rundt og siger til familie og venner, at hun skal holde bryllup, men ved du, hvad hun siger? "Min mor, Barbara, er ikke inviteret". Hun inviterer mig ikke engang til sit eget bryllup. Det gør meget ondt, siger hun til PEOPLE og fortæller, at Jenelle heller ikke har inviteret sine to ældre søskende, Ashleigh og Colin.
- Jeg er virkelig blevet såret af Jenelle. Hun holder os ude at sit liv. Men Jenelle er Jenelle. Det handler kun om Jenelle, fortsætter moren, der sidst snakkede med datteren tre uger inden interviewet med det amerikanske medie.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
Retssag og drama
Jenelle og Barbara har heller ikke det bedste forhold til hinanden. Da Jenelle fødte sønnen Jace, så vi i '16 and Pregnant' og siden i 'Teen Mom', hvordan de to konstant skændtes med hinanden, og hvordan den unge mor ikke var klar til det store ansvar, det er at være forælder.
Derfor endte det med, at Barbara fik forældremyndigheden over Jace, og den har hun nægtet at give fra sig lige siden. Jenelle Evans mener ellers, at hun har fået styr på sit liv, og hun har da også fået to børn mere efterfølgende. Men Barbara nægter altså at give barnebarnet fra sig, hvilket tidligere i år endte i en retssag.
Her blev det fastslået, at Barbara fortsat har fuld forældremyndighed over Jace. Jenelle har dog fået nogle flere privilegier og mere tid med sønnen, men det har altså tydeligvis ikke gjort hende tilfreds.
LÆS OGSÅ: Efter nye rygter: ‘Teen Mom’-stjerne tager graviditetstest under livestream
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.