'Teen Mom'-far tilbage bag tremmer

Det blev ikke til mere end et år i friheden i denne omgang for 'Teen Mom'-faren.

Det virkede til, at Butch Baltierra, der er far til 'Teen Mom'-deltageren Tyler Baltierra og selv har medvirket en del i programmet, var ved at få sit liv tilbage på sporet. Men nu er han igen røget bag tremmer. Det skriver Radar Online.

For kort tid siden kunne den 54-årige realitystjerne ellers fejre et år i friheden, efter han sidste år blev prøveløsladt - lige tids nok til at deltage i sønnens bryllup med barndomskæresten Catelynn Lowell.

Ifølge mediet er årsagen til den nye dom, at Butch Baltierra blev arresteret tilbage i juni måned for at køre uden gyldigt kørekort for anden gang. Den 15. september erklærede han sig skyldig i forseelsen og kunne altså begynde at gøre sig klar til en ny periode i fængsel.

LÆS OGSÅ: Klar til bryllup: ‘Teen Mom’-far løsladt

Tyler: Jeg er vant til det

I seks dage sad han fængslet i St. Clair County Jail frem til den 13. oktober, hvor han enten blev løsladt eller flyttet til et andet fængsel. Det bekræfter en talsmand for fængslet over for mediet, der mener at vide, at der er tale om sidstnævnte.

Og noget kunne tyde på, at det er rigtigt. I hvert fald har sønnen Tyler endnu ikke talt med sin far. Igennem 'Teen Mom'-programmerne har Tyler flere gange fortalt, hvordan faren gentagende gange svigtede ham i barndommen, hvor han sad meget i fængsel - ofte på grund af narko eller indbrud. Derfor er han heller ikke overrasket over den nye dom.

LÆS OGSÅ: Mere snyd i populært MTV-program: Det er jo magi!

- Jeg er så vant til det, så når jeg hører om sådan noget, så tænker jeg bare: "Så starter det forfra". Det er da træls og uheldigt, fortalte Tyler ifølge Radar Online, da han var gæst i The Dr. Mike Show kort efter offentliggørelsen af nyheden.

- Indtil jeg får flere informationer, kan jeg være vred, virkelig ked af det eller sur. Men lige nu er jeg i venteposition og skal finde ud af, hvorfor han sidder der, og hvad der skal ske. Sådan er det bare, fortsætter han.

Butch Baltierra blev prøveløsladt i august sidste år, og da forseelsen skete i løbet af prøveperioden på to år, betød det altså, at han røg tilbage bag tremmer. Men det vides altså ikke, hvor længe han skal sidde der.

LÆS OGSÅ: Ung mor indlagt efter selvmordstanker

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.