'Tattoo Salonen'-stjerne afslører: Det skal vores datter hedde

Morten og Simones kommende datter er blevet opkaldt efter sin oldemor.

I april måned blev 'Tattoo Salonen'-stjernen Morten Barbré til Morten Petersen Spangsvig, da han giftede sig med sin Simone. Parret har bestemt nydt den første tid som ægtefolk, og inden længe venter der dem endnu en glædelig forandring, når de til september nedkommer med deres første fælles barn.

- Simone er 30 uger henne. Graviditeten går perfekt, hun er sej, og der er ikke så meget ballade. Hun går stadig på arbejde hver dag, fortæller en stolt Morten om sin gravide kone, der arbejder som piercer i hans tattoo salon The Old Barber Shop i København.

SE BILLEDERNE: Lykkelig ‘Tattoo Salonen’-stjerne er blevet gift

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre baggrunden for Dolkens noget specielle tatovering

LÆS OGSÅ: Så vildt var Geggo og Cengiz’ bryllup: Fyrværkeri, helikopter og ‘X Factor’-optræden

Nu har parret også valgt sig et ganske særligt navn til deres kommende datter.

- Hun skal hedde Else-Marie, opkaldt efter sin mors mormor, afslører Morten, der tilføjer, at oldemor Else-Marie er pavestolt af æren.

- Simone og hende er meget tætte, og så er det bare et sødt navn. Vi havde mange navne oppe at vende. Min mormor hed Amy, og det var også på tegnebrættet, men så faldt valget på Else-Marie, det havde ligesom sat sig bedst fast, når man gik og skød navne frem og tilbage, uddyber 'Tattoo Salonen'-stjernen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Tattoo Salonen’ vender tilbage med ny sæson

Else-Marie bliver Morten og Simones første fælles barn. Derudover er de en lykkeligt sammenbragt familie, der også består af Mortens to børn Lulu og Leroy - som Morten fik med sin ekskone Hannah Barbré, som tv-seerne også mødte i ‘Tattoo Salonen’ - samt Simones søn Elliot fra et tidligere forhold.

- Vi har sørget for, at det passer sammen med ugerne, og alle samarbejder, både på mine børns side og på Simones søns side. Og børnene er super gode sammen alle sammen, så det er bare happy, fortæller en stolt Morten.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-vinder skal være far: Vi venter en…

I klippet herunder kan du se, da en tidligere Mr. Paradise kom ind i 'Tattoo salonen'

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethys søster afslører kønnet: Vi venter os en …

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Fangerne på fortet’ vender tilbage