Interview med Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst'. (Foto: James Thisted)

Svineblod og safran: Det må deltagerne have med i 'Den store bagedyst'

I andet program var det svineblod, så blev det trøfler og safran, og i går var det brunede kartofler. Jesper Hemmingsen har bragt en del atypiske ingredienser ind i femte sæson af ”Den store bagedyst”, og han er ikke den første.

Fra forrige sæson husker mange sikkert Tobias Hamann-Pedersen og hans rådne æg og lugtende frugter. Der bliver leget i 'Den store bagedyst', og det har hele tiden været planen for Jesper Hemmingsen.

- For mig er det at udvikle teknikker og bringe noget helt nyt ind, det, jeg synes, er allersjovest. Så det kan jeg ikke lade være med at tage med, når der er noget som 'Bagedysten'. Det er også noget, jeg står derhjemme og gør, når jeg laver helt almindelig aftensmad til familien, og når vi får gæster. Så hvorfor ikke tage det med i et bageprogram, når det nu er sådan, jeg er inderst inde? siger 'Bagedyst'-deltageren til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Bagedysten' ville have kostet Lune studenterhuen

Jeg vil vinde

Jesper Hemmingsen meldte sig blandt andet til bagedysten for at vise, hvordan man eksempelvis med et restprodukt som svineblod kan gribe kagebagningen an på en anden måde, end hvad vi tidligere har set.

- Jeg vil gerne vinde, hver gang jeg stiller op. Jeg er mega konkurrencemenneske, og hvis man skal det, så skal man tage nogle chancer. Man skal prøve at skille sig ud fra mængden. Og hvis man kunne give Mette og Jan sådan en ”aha”-oplevelse og tænke, ”Hvorfor fanden har vi aldrig selv prøvet det før?” Det var det aftryk, jeg gerne ville have i 'Den store bagedyst', fortæller Jesper Hemmingsen.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Jesper kæmper for at blive far: Det er mega hårdt

Er der noget, man ikke må have med?

Bagedyst-deltageren erkender, at der selvfølgelig er grænser for, hvad der fungerer i en kage, men hvor de går er svært at sige. I et interview med HER&NU har redaktør på 'Den store bagedyst', Søren Olsen, svaret på, om der er grænser for, hvilke ingredienser deltagerne må bruge i kagerne.

- Ja og nej. De må jo gerne have sådan noget som købefondant med, men de har fundet ud af, at dommerne gerne vil have det hjemmelavet, fortæller Søren Olsen.

Som udgangspunkt er der ingen grænser for fantasien, så længe deltagerne bare ikke medbringer noget, der kan spare dem tid i konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Jette vil gøre karriere ud af 'Bagedysten'

- Vi snakker med dem om inden programmet, at dommerne helst vil bedømme ting, der er lavet i konkurrencetiden. Det er eksempelvis unfair at have foldede fondantroser med hjemmefra, så det må de ikke, siger Søren Olsen.

I visse tilfælde er det alligevel at medbringe noget hjemmefra, da nogle ingredienser kræver længere forarbejdning end andre.

- Det er lidt en gråzone. Hvis de nu skal smage kagen til med en bestemt spiritus i eksempelvis citronlage, så kan de jo ikke nå at lægge den i lage i løbet af konkurrencetiden. Eller hvis de skal bruge rosiner i rom, så må de gerne have lavet det i forvejen, siger Søren Olsen og påpeger, at det eksempelvis havde været fjollet, hvis Gunnar først skulle have bagt sit eget rugbrød, før han kunne bruge det i sin rugbrødslagkage i første afsnit af 'Den store bagedyst'.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Sune: Mit kærlighedsliv er tebolle-tørt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.