Superstjernepar afslører hemmelig babys navn
Navnet på den lille pige, som det hemmelighedsfulde skuespillerpar Ryan Gosling og Eva Mendes fik i september, er kommet frem.
Navnet på skuespillerparret Ryan Gosling og Eva Mendes' nyfødte datter er efter lang tids hemmelighedskræmmeri blevet offentliggjort.
Den lille pige har fået navnet Esmerelda Amada Gosling ifølge fødselsattesten, som TMZ er kommet i besiddelse af.
Muligvis er parret blevet inspireret af nogle af Mendes' tidligere roller. Skuespillerinden spillede nemlig kvinden "Esmerelda" i tv-serien "VIP", og "Amada" hed hendes karakter fra filmen "We Own the Night."
Parret har gennem hele deres forhold været uhyre private, og har end ikke bekræftet graviditeten. Babyen skulle dog ifølge papirerne være blevet født den 12. september i Californien.
LÆS OGSÅ: Kardashians modeflop
Tilbage i februar medvirkede Mendes i "Ellen DeGeneres"-talkshowet, hvor hun allerede der gemte på den søde hemmelighed. Men dengang afviste hun også alle rygterne om den spirende stjernebaby.
- Alle graviditetsrygterne startede, fordi jeg ikke ville gå igennem røntgenskanneren ude i lufthavnen. Skannerne er virkelig uhyggelige, for de kan jo se helt igennem dig og se dig nøgen. Derfor vil jeg hellere kropsvisiteres end skannes, sagde skuespilleren dengang.
33-årige Gosling og 40-årige Mendes mødte hinanden under indspilningerne til filmen "The Place Beyond the Pines".
LÆS OGSÅ: Kardashian-baby har taget sit første skridt
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.