Succesrig popstjerne var mobbeoffer i skolen

Taylor Swift havde det ikke nemt i skolen, hvor klassekammeraterne mobbede popstjernen for hendes passion for musik.

Selvom man er en anerkendt superstjerne og udadtil ligner en, der har styr på livet, så er virkeligheden ikke altid sådan. Det kan den 24-årige sangerinde Taylor Swift nikke genkendende til.

I et interview med Sunday Times afslører hun, hvor svært det har været for hende at tro på sig selv.

- Min selvsikkerhed har altid været meget, meget lille og langt væk. Og selvom jeg har opnået selvsikkerhed, så kæmper jeg lige så meget med selvbevidsthed og usikkerhed, siger hun til avisen.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift har styr på stalkerne

Musik udfyldte tomrummet

Det var især i løbet af Taylor Swifts skoletid, at hun følte sig både usikker og holdt udenfor. Hendes store passion for musik gjorde hende til det perfekte mobbeoffer i løbet af skoletiden.

- Alle vigtige dele i mit liv tager udgangspunkt i musik. Musik udfyldte også tomrummet, når jeg ikke blev accepteret i skolen, når jeg ikke havde venner, fordi de ikke kunne forstå, hvor meget jeg elskede musik, siger hun.

På trods af mobningen, har hun alligevel altid været overbevist om, at hun nok skulle få succes i musikbranchen.

- Jeg tror, de tænkte: "Hvor irriterende, at hun virkelig tror, hun kan gør det". Selvom jeg aldrig pralede med det, siger Taylor Swift.

Taylor Swift er en af tidens allerstørste musiksucceser, og mandag udgiver hun sit femte album, "1989", som også er stjernes fødeår.

LÆS OGSÅ: Adam Sandler skriver kontrakt med Netflix

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser