Succes med investeringer: Millionerne ruller ind
Selv om musikbranchen havde et dårligt år, kunne Rasmus Seebach forleden alligevel aflevere endnu et regnskab med millionoverskud.
Sammen med sin storebror Nicolai, 43, har Rasmus Seebach, 40, anpartsselskabet Top Notch Invest, som de kører deres musikalske forretning og ejer ejendomme gennem, og her præsenterede de et resultatet på 3,7 millioner kr.
Det er en fremgang på en million i forhold til året før. Dermed kom egenkapitalen i selskabet op på 18,8 millioner kr.
LÆS OGSÅ: I skarp kritik af 'Den store bagedyst'
- Ledelsen finder årets resultat som forventet, lyder det i beretningen til regnskabet, hvor det også fremgår, at de trods det flotte overskud kun har beregnet sig et udbytte på 108.000 kr.
At Rasmus Seebach er en god forretningsmand understreges også af hans seneste ejendomskøb. Den 1. december overtog han og kæresten Julie et 155 kvadratmeter stort sommerhus i Kikhavn ved Hundested. Det femværelses hus, der blev bygget i 1953, har også egen pool. Prisen lød på 8,5 millioner, men ifølge tinglysningen fik Seebach en rabat på 500.000 kr.
LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner smider Philine ud
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Politiet ude i Mai Manniches butik