Stort skænderi hos 'Kongerne'
I aften ruller tredje afsnit af ’Kongerne af Rømø’ over skærmen, og der er drama på menuen. Babe og Miam kommer nemlig op at skændes om et par solbriller i byen.
I aftenens afsnit af 'Kongerne af Rømø' står der flirt, fest og intriger på programmet, og det er Babe og Miami, som er hovedpersonerne i det store skænderi, som vil udspille sig for åben skærm. Til Realityportalen.dk forklarer Babe situationen således:
- Vi bliver uvenner over et par solbriller, som han har lånt af mig. Han har solbrillerne på i byen, og jeg spørger ham i byen om, hvor de er henne. Han siger, at han ikke ved det, og at jeg selv må finde dem. Det bliver jeg så irriterede over. Så siger jeg, at når han har lånt noget af mig, så forventer jeg også at han passer på det. Så går han. Efter 5-10 minutter kommer han tilbage med dem og tyrer dem ind i brystet på mig. Og så bliver jeg sur, for det finder jeg mig ikke i! Han skal slet ikke rører mig, og det gør også ondt.
LÆS OGSÅ: Miami: Det gælder om at have det sjovt
Miami ændrede person på Rømø
- Marc var ikke den samme person nede i huset, som han var her hjemme for mig, forklarer Babe og fortsætter:
- Jeg syntes Marc spillede mere smart i starten af opholdet på Rømø - det skal forstås som, at han så op til Fissan i starten og ville være lige som ham med at score damer og så videre.
Babe er ikke vild med Miami
Allerede i de første to afsnit af ’Kongerne af Rømø’ har man fået indsigt i den ugengældte kærlighed, som Babe nærer for Miami. Men Babe er ked af den måde, som hun bliver fremstillet på.
- Jeg er ked af, at det bliver fremstillet i fjernsynet som om, at jeg er total vild med ham, for det er eller var jeg bestemt ikke! Jeg ville bare gerne have hans opmærksomhed. Hvem vil ikke gerne have en pæn fyrs opmærksomhed?, spørger Babe.
Selvom Babe godt kunne tænke sig opmærksomheden, så har der aldrig været tale om kærlighed fra hendes side.
- Jeg har altid haft det sådan med Marc, at der aldrig skulle ske mere mellem ham og mig. Marc er alt for sød, og jeg vil gerne have en fyr, som kan rive mig lidt rundt, griner Babe og understreger, at det altså skal være på den gode måde.
Flirten er forsvundet
Det er et par måneder siden optagelserne til programmet sluttede, og der er heller ikke blomstret noget romantik op mellem de to deltagere efterfølgende. I dag er forholdet mellem Babe og Miami godt, men flirten er forsvundet.
- Vi snakker sammen og har det godt, men der er ingen flirt eller noget mellem os. Vi er bare gode venner, slutter Babe.
Følg med på Kanal 5 i aften kl. 22, hvor du kan se skænderiet mellem Babe og Miami.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.