STORT GALLERI: Royalt reality-bryllup
Trine alieas Blondie fra 'Kongerne' fik i går sin drømmeprins, og dagen var ifølge den smukke brud helt perfekt
Trine Torp Munkgaard, som Trine alias Blondie fra 'Kongerne' har heddet i lidt over 24 timer, blev i får gift med sit livs kærlighed på Københavns Rådhus.
- Det er så vildt at være et gift par nu. Da jeg vågnede i går morges, var jeg Frøken Steffensen, og nu er jeg sørme Fru Munkgaard, fortæller Trine med et smil og fortsætter.
- Det var en fuldstændig fantastisk dag! Den har været så gennemført, og vi er begge helt overvældet af alle de søde beskeder, taler, sange og gaver, vi har modtaget! Dagen gik præcis som planlagt. Selv hvis jeg kunne ændre noget, ville jeg ikke gøre det.
LÆS OGSÅ: Blondie: Derfor er det slut med ‘Kongerne’
Jonas overraskede mig
Trine blev gift i en grøn og blå Ilse Jacobsen kjole, som kan ses i galleriet øverst i artiklen, og her er man heller ikke i tvivl om, at brudgommen Jonas var godt tilfreds med sin brud. Det lagde han da heller ikke skjul på under festlighederne.
- Dagen i går var fyldt med dejlige ting. Det det overraskede mig mest var nok Jonas' tale til mig. Den var så smuk og kom bare lige fra hjertet, jubler Trine dagen derpå.
Brylluppet var en blanding af traditionelt og utraditionelt. Det foregik som nævnt på rådhuset og uden den hvide kjole, ligesom parret da også sov sammen natten inden brylluppet. Men Trine holdt fast i traditionerne om noget lånt i form af sin mors øreringe, som hun bar, og så var vielsesringene af guld.
Alt i alt var det lige som parret havde drømt om. Senere vil de gerne have en kirkelig vielse og en stor fest, fortæller Trine, men det blev altså ikke i denne omgang, ligesom parret også springer bryllupsrejsen over. De er nemlig på jagt efter drømmehuset, så de vil hellere bruge pengene på det.
Se billeder fra den store dag og af det lykkelige par i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Blondie: Mit liv har forandret sig efter ‘Kongerne’
LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Se Geggo og Cengiz’ nye skønhedssalon
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.