STORT GALLERI: Camilla Framnes' vilde udvikling
Den unge mor har været meget igennem, siden hun først dukkede op på tv-skærmen.
I ni år delte Camilla Framnes ud af sit liv i 'De unge mødre', indtil hun stoppede i starten af 2015. Tv-seerne var med på både godt og ondt, og vi fulgte både fødsler, graviditeter, bryllup, skilsmisse, frieri, kampen for et varigt vægttab og meget mere.
På lørdag åbner Camilla igen dørene og byder tv-seerne inden for i sit liv. Det gør hun, når hun siger ja til at blive gift med kæresten Kevin, der for næsten fire år siden gik på knæ og friede til den unge mor for rullende kameraer.
Brylluppet og forberedelserne op til kan opleves i den nye sæson af 'De unge mødre', der kører på Kanal 4 i løbet af efteråret, hvor Camilla og familien altså har mere at fortælle og vise frem.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes dagen før brylluppet: Jeg er nervøs for kjolen
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes svinet til: Du skulle have samlet benene
Problemer med kærligheden
Tv-seerne stiftede første gang bekendtskab med Camilla Framnes, da hun var 18 år og ventede sønnen Oliver. Faren, Kiyo, var hun ikke sammen med, men den stærke nordjyde var fast besluttet på at klare det selv.
Der gik dog ikke lang tid, før hun mødte Christian, som hun blev kærester med og siden fik sønnen Sebastian. Parret blev også gift, men allerede efter blot to måneders ægteskab gik det galt for Camilla og Christian, der lod sig skille.
Den unge mor skulle dog ikke leve alene i lang tid. Hun mødte nemlig københavneren Kevin, som hun faldt pladask for og hurtigt blev forlovet med. De to fik sammen sønnen Victor sidste år, og på lørdag kan de altså kalde sig mand og kone.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Sådan er mit forhold til fædrene
Vildt vægttab
Et andet emne, der fulgte meget i Camilla Framnes' tid i programmet, var hendes vægt. Her var seerne med helt tæt på, når den unge mor kæmpede for at smide de ekstra kilo i 'De unge mødre' og siden i 'De unge mødres drøm'.
Det lykkedes flere gange for Camilla at komme ned i vægt, men hver gang kom kiloene tilbage, indtil hun for nylig knækkede koden og vandt kampen mod vægten. Det store vægttab skabte dog nye problemer for den unge mor, der stadig ikke var helt tilfreds med sin krop.
Derfor lagde hun sig tidligere i år under kniven og fik lavet større bryster, så hun igen kunne være glad for sin krop. Det lykkedes, og derfor er det altså en meget glad Camilla, der lørdag trækker i brudekjolen og går ned ad kirkegulvet.
I galleriet over artiklen kan du se Camilla Framnes' udvikling i billeder.
SE BILLEDERNE: Camilla Framnes efter VILDT vægttab: Sådan har jeg tabt mig
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.