Store spekulationer: Afslører Kylie Jenner graviditeten her?

Medier og fans gætter på, at Kardashian-søsteren nu vil afsløre graviditeten.

I flere måneder har de amerikanske medier erfaret på stribe, at 2018 vil byde på babyboom i Kardashian-familien, hvor både Kylie Jenner og Khloé Kardashian skulle være gravide, mens Kim Kardashian og Kanye West venter barn via en rugemor. Mens de to sidstnævnte er blevet endeligt bekræftede, forholder det sig dog noget anderledes med den yngste af de tre søstre.

Selv om de amerikanske sladdermedier slet ikke er i tvivl, om at hun er gravid - og nogle af dem endda går så langt som at afsløre terminsdatoen - så forholder Kylie Jenner sig stadig helt tavs og ude af offentlighedens søgelys. Men det kan meget vel ændre sig i de kommende dage.

LÆS OGSÅ: Så meget har Kylie Jenner taget på under sin graviditet

Både seriens fans og flere internationale medier gætter nemlig på, at nyheden om graviditeten kommer i løbet af de næste afsnit 'Keeping Up With the Kardashians'. Det sker, efter E! Entertainment har lagt en teaser ud for de kommende dobbeltafsnit.

Her bliver der lovet, at familien har store nyheder - faktisk så store, at det ikke kun kan fortælles i ét program. Udover den normale sendetid søndag aften sender tv-kanalen nemlig allerede et nyt afsnit dagen efter.

-  Når det kommer til at lave offentliggørelser, så har familien så store nyheder, at vi har brug for både søndag OG mandag til at fortælle dem, lyder det fra speakeren i teaseren, der altså har fået folk til at gætte på, at to programmer betyder to graviditetsafsløringer.

LÆS OGSÅ: Nervøse Kim Kardashian: Kylie er for ung til at være mor

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen er stor fan af 'Keeping Up With the Kardashians'-familien.

LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian afslører babynavn

To programmer - to graviditeter?

Seerne får med sikkerhed lov til at se, når Khloé Kardashian afslører over for familie og venner, at hun sammen med kæreste, NBA-spilleren Tristan Thompson, venter barn. Det viser klip fra teaseren, der allerede har været brugt tidligere. Men da den nyhed allerede er bekræftet af hende selv, kan det vel ikke kun være den afsløring, som Kardashian-familien har - eller kan det?

De første teaserklip fra de kommende afsnit afsnit kom allerede ud midt i december, hvor det stod klart, at Khloé havde en stor nyhed at dele. Klippene fik dog hurtigt folk til at undre sig over, hvorfor lillesøster Kylie Jenner ikke var blandt de mange gæster, og selv om de nye klip ikke giver svaret på det, så viser teaseren, hvor hun er.

LÆS OGSÅ: Derfor skjulte Caitlyn Jenner kønsskifteoperationen for Kardashian-familien

Helt til sidst kan man nemlig se, at Khloé, Kim, Kourtney og mor Kris ringer hende op på FaceTime - formentlig for at fortælle hende nyheden om Khloés graviditet. Men har den storsmilende Kardashian-søster også selv noget at fortælle?

Kardashian-klanen er mestre i at skabe drama og store nyheder ud af ingenting, og realityserien er kendt for at være ret kreativ i klipning af teasere. Derfor er det måske for tidligt at få forhåbningerne op for alvor, men det stopper altså hverken medier eller fans fra at gætte på, at to programmer betyder to graviditetsafsløringer.

I videoen over artiklen kan du selv se teaseren, der for alvor har fået fans og medier til at gætte på, at de kommende to afsnit byder på to graviditetsafsløringer

LÆS OGSÅ: Blac Chyna raser: Sådan ødelægger Kardashian-familien mit liv