Stor bommert: Gav sine AirPods til fremmed mand

Lisbeth Østergaard gav sine AirPods til en fremmed mand. Her er de i dag.

I dagens afsnit af 'Jaget vildt' kommer Lisbeth Østergaard og Rikke Hørlykke i problemer, da de pludselig opdager, at Lisbeth har taget sine AirPods med på flugt, og AirPods kan spores. Det får de to til at gå helt i panik og nærmest kaste dem i hovedet på en tilfældig på gaden.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor deltagerne i 'Jaget vildt' fortæller om deres første møde med politiet.

LÆS OGSÅ: Gustav opfylder sin mormors sidste ønske

- Jeg troede jo, jeg var snu. Det viste sig så, at det var jeg på ingen måde. Jeg havde taget mine AirPods med i tasken, og der lå åbenbart en æske fra de Airpods derhjemme, og så kunne de (efterforskerne red.) jo spore dem, men jeg tror faktisk, at jeg nåede at komme af med dem, inden de fik færden af dem. Jeg er ikke helt sikker, fortæller Lisbeth til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Højgravide Tina Müller til landskamp: Spændt og nervøs

Lisbeth gav sine AirPods til en vildt fremmed mand.

- Jeg fik hans nummer og sagde, at når flugten er overstået, så ringer jeg til dig. Og så håber jeg bare, du er sød og passe på dem for mig, fortæller Lisbeth, og hun fik fat på manden.

- Min mand skulle alligevel op, hvor han boede i Frederiksværk, og så fik han hentet dem, så de er hjemme igen, fortæller Lisbeth.

LÆS OGSÅ: Deler stor nyhed med kæresten

Om den fremmede mand bliver yderligere en del af programmet, ved Lisbeth ikke.

- Jeg ved jo ikke, om de faktisk følger efter ham. Det aner jeg ikke endnu, så det glæder jeg mig til at se, fortæller Lisbeth.

Følg Lisbeth og Rikkes flugt i 'Jaget vildt' hver torsdag på discovery+.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Fik lægehjælp efter 'Robinson'-dyst