Stjerneskuespiller ligeglad med sit udseende
Hollywood-skuespillere er kendte for at gå meget op i plastikoperationer og botox. Men ikke denne skuespiller.
Action-helten Mark Walhberg er "pisse ligeglad" med, hvordan han ser ud.
- Jeg er 42 år gammel. Jeg har ikke kigget i et spejl i 10 år, og jeg er pisse ligeglad med, hvordan jeg ser ud, siger han til GQ Magazine.
Den eneste grund til at den 42-årige skuespiller går op i sit udseende er, at nogle af hans roller kræver, at han er veltrænet. Men det betyder ikke, at han prøver at imponere folk med sin toptrænede krop.
- Hvis jeg skal forberede mig til en rolle ved at træne, så gør jeg det naturligvis. Men jeg har ingenting at bevise, og jeg prøver ikke på at imponere folk, siger amerikaneren.
LÆS OGSÅ: Nyt realityprogram skal finde de bedste pornostjerner
Føler mig som en 75-årig
Men superstjernen indrømmer dog, at det tærer på hans krop at spille roller, hvor han skal bruge ekstraordinært mange timer i fitnesscenteret.
- Jeg er 42 år gammel, men jeg føler mig som en 75-årig. Hver eneste gang jeg tager opvasken, ser jeg underlige lysglimt for mine øjne, siger Wahlberg.
Derfor er Wahlberg også klar til at spille andre filmroller end dem, hvor det kræver, at han er i ekstremt god form.
- Jeg har det fint med at blive ældre. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kommer til at spille roller, der er tæt på det liv, jeg går i møde, når jeg bliver ældre, siger skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Kendt sangerinde gravid for første gang
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.