Stjerneskuespiller kendte ikke sit eget navn
Langt de fleste børn lærer deres eget navn at kende allerede efter få år af deres liv, men sådan var det ikke for Kit Harington.
Der skulle gå 11 år af "Game of Thrones"-stjernens liv, før han fandt ud af, at hans rigtige navn faktisk er Cristopher.
Og det var lidt af en overraskelse for den 27-årige superstjerne.
- Jeg havde ingen idé om det! Jeg tror, at mine forældre godt kunne se, at jeg gerne ville hedde Kit, men navnet Cristopher var lidt af en tradition. Navnet Kit kommer oprindeligt af Cristopher, men det er bare ikke særlig udbredt, siger Harington til GLAMOUR Magazine.
LÆS OGSÅ: Danske hitmagere tvinger publikum til nærvær
Ville bruge mellemnavn
I samme interview afslører skuespilleren også, at hans oprindelige mellemnavn Catesby kommer fra hans mor. Og det navn var han meget tæt på at bruge, da han kom til Hollywood for at slå igennem som skuespiller.
- Jeg var lige ved at kalde mig selv Kit Catesby, men jeg synes, at det lød lidt for meget som en talkshowvært fra 1950'erne. Nogle gange tænker jeg, at det havde været et sejt navn, men Kit Harington fungerer fint, siger skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Miss J. Alexander: Sådan er de danske modeller
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.