Stine Kronborgs nye liv: Jeg har åbnet en café
Stine Kronborg har åbnet dørene til en helt ny tilværelse, og alle er inviteret
Efter at Stine Kronborg i december blev mor til sønnen Leo Columbus, har hele verden ændret sig for den berejste danser, bodybuilder og tv-stjerne. Under graviditeten flyttede hun tilbage til sin netop afdøde fars lejlighed i barndomsbyen Nakskov, og der er hun blevet hængende. Livet som alenemor er nemlig noget helt andet, og derfor tog Stine i sidste uge en pludselig og drastisk beslutning: hun blev caféejer.
– Jeg hørte, at caféen ”Øko to go”, var klar til overtagelse, og så rykkede jeg. Det var overhovedet ikke noget, jeg havde overvejet, men det gav bare mening! Tre dage efter havde jeg skrevet under, og dagen efter var dørene åbne, siger 38-årige Stine med sit karakteristiske grin.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
Planen er, at stedet ændrer navn til ”Stine & Leo”, og indtil videre er Leo på knap otte måneder med sin mor på job. Stine ser allerede caféen som deres andet hjem – ganske ligesom hun selv tilbragte en stor del af sin barndom i sine forældres bageri i Nakskov, en spytklat fra caféen, hun nu har overtaget.
– Jeg regner med at indrette caféen meget personligt med gamle billeder fra mit liv og nye billeder af Leo og mig. Så må folk komme ned og møde os, få en god kop kaffe og en hyggelig snak. Derhjemme bruger jeg i forvejen al min tid på at stå i køkkenet, rydde op og gøre rent, så det kan jeg lige så godt gøre her med nogle flere gæster end Leo, siger hun med et smil.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?
Stadig i opstartsfasen
Stine Kronborg understreger, at alt endnu er i opstartsfasen. Kaffemaskinen har hun helt styr på, og med hendes i forvejen store viden om ernæring er det intet problem at lave de mange lækre og økologiske smoothies, som stedet er kendt for.
Nogle af hendes egne favorit proteintilskud er også allerede på disken, og med tiden vil der komme flere lækre ting på menukortet.
– Jeg er jo typen, der kaster mig ud og gror vinger på vejen! Og det er da hårdt, men jeg er glad, og det er spændende at prøve noget nyt. Indtil videre er åbningstiderne lidt flydende. Jeg ved bare, at jeg holder fri om søndagen, siger den travle alenemor.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa gravid for fjerde gang og forfulgt af uheld
LÆS OGSÅ: Højgravid 'Kongerne'-babe single: Jeg er blevet svigtet på det groveste
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg føler mig som en usexet ko
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.