Foto: TV3
(FOTO: TV3)
Den smukke pige ser frem till at få taget nye, lækre billeder. (Foto: TV3)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Privat)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)
(Foto: Jan Teller)

Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen

Hun har før været splitternøgen i professionelle stripshows i Australien, men da Stine Kronborg for nylig lod ammebrysterne danse for publikum, var det langt fra med vilje.

Det er så typisk mig, at jeg ikke kan holde brysterne indenfor, men som regel slipper jeg dem planlagt og med fuldt overlæg. Sådan var det ikke helt denne gang.

Den 20. maj havde jeg æren af at være vært til en stor international poledance-konkurrence her i Danmark. Der var 29 sindssygt dygtige atleter fra hele verden, som leverede gennemøvede, smukke shows på meget højt niveau. Publikum var kommet langvejs fra, og der blev live-streamet direkte på Facebook, så jeg talte selvfølgelig engelsk for at holde den professionelle stil og havde fin gallakjole på. Leo Columbus var med mig på sidelinjen med en babysitter, og jeg havde en personlig assistent til at hjælpe.

Leo Columbus er blevet ekstra mor-tosset efter vores måneder i Malaysia, og han var ikke helt tilfreds med ikke at hænge på mig, som han plejer. Så selvom han var i gode hænder, begyndte han at brokke sig højlydt og ville bare have bryst nu og her. Jeg havde heldigvis nævnt i min introduktion, at jeg var alenemor til en søn på fem måneder og i det hele taget selv var imponeret over, at jeg havde nået at få tøj på i dag og bare se nogenlunde ud.

Jeg måtte så hive den ene pat ud og amme, samtidig med at jeg præsenterede et par af deltagerne. Jeg forsøgte dog at dække hans hoved til med en stofble. Det passede faktisk helt perfekt ind i mit lille ”standup-show”, som det endte med at blive.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg taler ud om sønnens fald: Der var noget, der ikke føltes rigtigt

Bikinien knækkede

Udover at være vært skulle jeg nemlig også lave et poledance-show som start til den professionelle afdeling. Mit kostume var sammensat af lidt af hvert fra min garderobe, og min bikini var én af mine flotte 5000 kroner dyre poseringsbikinier fra fitness. Den er ikke beregnet til pole, men var den eneste, der kunne dække mine lidt større ammebryster. Jeg havde afprøvet den derhjemme, og det virkede fint.

Det, jeg var mest nervøs for, var selve poledance-stangen, da jeg er vant til at danse på et andet materiale og en tyndere stang. Jeg havde dog aldrig forudset, at dette uheld kunne ske … og jeg har faktisk aldrig i min ni år lange pole-karriere prøvet det før.

30 sekunder inde i mit fem minutter lange show knækkede snoren i min bikini! Den knækkede lige der, hvor bh-koppen sidder og holder brysterne, så jeg kunne ikke binde den sammen nogen steder. Der var intet at gøre, og jeg havde heller ikke nogen anden bikini med. ”The show must go on”, og det er på tidspunkter som dette, man virkelig får afprøvet, hvor professionel man er – for musikken stopper ikke.

Jeg måtte tænke hurtigt, da jeg virkelig var opsat på at holde de satans bryster inde. Heldigvis havde jeg en hofteholder på, som jeg så trak op for at forsøge at holde bh’en på plads, og det gik nogenlunde. Jeg kunne da komme op på stangen og lave lidt tricks. Publikum klappede og grinede, da jeg gjorde bikini ups’et til en sjov del af mit show, og mange troede, det var helt med vilje, selvom jeg indeni bandede situationen langt væk.

Gled ned på gulvet, vurderede at mit hofteholder-fix var stærkt nok og ville lave et af mine gulvtricks, hvor jeg står på hovedet. Men i det øjeblik, jeg løftede benene og begge hænder var plantet i gulvet, faldt bh’en pladask ned og blottede mine bryster totalt. Ja, så var der ikke noget at gøre, andet end at kaste den ad h til og bare lade babserne danse frit.

Heldigvis for mig er det ikke uvant at danse med dem ude – andre havde nok ikke fortsat, hvis et sådan kostumeuheld var sket. Men uanset hvor vant til det jeg er, er det altså anderledes at vise dem frem på en sexet måde, nu hvor de er blevet til et serviceorgan for min babydreng.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Sådan holder jeg mig slank om sommeren

Sendt live på Facebook

Showet blev som sagt live streamet på Facebook, så jeg nåede selv at se det dagen efter, og jeg var sgu ret stolt af, hvordan jeg havde reddet mit bikini-ups. Men 24 timer efter var live-videoen forsvundet fra Facebook. Vi havde også fotografer, som både filmede til Vimeo og tog billeder, men de troede kun, at det var deltagerne, der skulle filmes, så derfor er mit show ikke foreviget. Hvad jeg da ved af. Du kan se de andre flotte poleshows på Vimeo under ”Pole Dance Competition Denmark”.

Universet har sine egne måder at lave lidt rav i den i mit liv og sin egen måde at redde mig på igen – selv når jeg som nu havde alle intentioner om at lave et sobert show. Bikinitoppen, der knækkede, så jeg måtte danse med brysterne ude, er jo bare skideskægt og virkelig et ”Kronborg-stunt”.

Jeg kunne måske godt have tænkt mig til at en bikini, som udelukkende er lavet til bare at posere oprejst i, ikke kan holde til så krævende, fysiske udskejelser som et poleshow er. (Medmindre man har advaret sin bikini-syerske om, at den også skal kunne det)

Jeg er stolt af, hvordan jeg klarede mit show. Og specielt når jeg efterfølgende har fået rigtig meget ros, og mange troede, at det var meningen, det skulle være sådan. Meeen det gør mig faktisk heller ikke noget, at et show som dette ikke bare ligger offentligt. Inden det forsvandt, havde godt 11.500 mennesker nået at se det, så at det fremover bare vil være en god historie, passer mig fint.

Jeg håber på, at jeg får chancen til ”Pole Dance Competition Denmark” igen næste år, men hvordan man topper sådan et show er altid svært!

Se flere billeder af Stine Kronborgs show i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg føler mig som en usexet ko

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.