Stine Kronborg taler ud om sønnens fald: Der var noget, der ikke føltes rigtigt

Det var ikke lige 5 timer på hospitalet, jeg havde regnet med at bruge min dag på, men sådan er det, når man desværre var uopmærksom, eller rent ud sagt DUM i et kort sekund. Onsdag tegnede ellers til at blive super. Jeg havde fået klædt os begge på nogenlunde tidligt, hvilket godt kan tage en halv dag nogle gange. Lægger Leo Columbus på køkkenbordet på maven ovenpå et tæppe og ruller en lille kant for sikkerhed. Jeg skal lige pakke nogle ting før at vi skal ud af døren og nyde vejret, så jeg drejer mig lige omkring for at tage maden af komfuret. Vender mig tilbage og ser, at han er på vej ud mod kanten i et rul. ALDRIG har jeg set noget gå så stærkt for øjnene af mig, og selvom jeg stod tæt på, nåede jeg ikke at gribe ham, før han landede med hovedet først nede på gulvet med et ordentligt dunk.

Hold nu op, hvor jeg rystede af skræk, da jeg krammede ham ind til mig og forsøgte at trøste. Han skreg jo selvfølgelig op. Jeg ringede straks til lægen for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig, imens han skreg og tårene sprøjtede ud af øjnene. ”Han lyder til, at han er ok”, blev der sagt. ”Æh hvad?”. Ja det er åbenbart godt, at de græder, det er et godt tegn. Ellers var første spørgsmål, om han var bevidstløs efter styrtet, det var han heldigvis ikke. Næste om han var sort i øjnene, hvilket var meget svært at se, da hans øjne er så mørke, at de næsten er sorte. Der var flere spørgsmål, men hun rådede mig til at ringe til akut telefonen og høre dem ad. De bad mig komme forbi børneafdelingen på Nykøbing F. Sygehus.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Han er en lorteunge

Tjuhaj ud af døren med hjertet oppe i halsen. Pludselig er turen MEGET lang over til Nykøbing F. fra Nakskov. En masse tanker igennem hovedet, og jeg bad til, at alt var okay. Han faldt til ro på vej derover, men jeg vidste ikke, om han måtte falde i søvn, hvis han havde hjernerystelse. Så stakkels baby blev vækket konstant, så jeg vidste, der var kontakt. 5 minutter før vi ankom, åbnede han dog øjnene og smilede til mig, så det kunne vel ikke være så slemt eller hvad?

Vi kom ind på børneafdelingen og blev undersøgt. Han reagerede fint med kontakt øvelserne, men da de skulle føle på hovedet blev han meget ked af det. Der var også noget, der ikke helt føltes rigtigt, så en læge kom ind og skulle også lige mærke. Det var som om, der var noget der knirkede, så for at være på den sikre side, måtte vi hellere lave en røntgen undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Mit liv er bedre i Danmark

De var ikke meget for at udsætte en baby for strålerne, så vi forsøgte først med ultralyds scanning, men også her var der noget, de ikke var så trygge ved, så afsted til CT-scanning. Jeg havde fået ammet ham i søvn, så det gik meget smertefrit. Jeg fik en jernvest på, så jeg kunne stå og holde ham på maven, så han ikke anede uråd.

Det skulle dog vise sig at tage et par timer for at få svar, hvilket var helt okay. Jeg var så glad for at sidde et trygt sted, hvor jeg kunne observere ham og kalde, hvis noget var galt. Jeg synes nemlig ikke, han var sig selv, han græd meget og ville ammes konstant. Hans øjne var også helt hævet. Der gik så lang tid, at de tilbød mig aftensmad, hvilket var skønt, da jeg kun havde nået at få morgenmad. Jeg nåede nemlig ikke at få det mad med, jeg var i gang med at lave, da jeg stressede ud af døren.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?

Fiskefrikadeller med remolade sovs samt pandekage med is smagte himmelsk. Og da jeg var på vej ud med bakken, kom sygeplejersken med svar. Der var ikke noget at se, phew. Jeg skulle dog holde øje med ham de næste 24 timer og have ham ved min side. Han havde muligvis fået en lille hjernerystelse. Lettet kunne jeg køre hjem igen og lade ham falde i en dyb søvn. Min egen søvn kommer nok til at vente lidt, og sådan er det at være single mor. Jeg tror slet ikke, at vi i Danmark værdsætter nok, hvor skønt et sundhedssystem vi har. Jeg ELSKER den behandling, jeg får, så endnu engang tak til Nykøbing F. Sygehus.

Da jeg kom hjem, så jeg at postbudet havde været forbi og forsøge af aflevere min baby højstol. Næsten god timing. I hvert fald kan jeg nu fremover sætte Leo Columbus sikkert i sin stol. Det bliver dog nok ikke sidste gang, at vi skal forbi sygehuset, fordi drengen er kommet til skade. Hvis han ligner sin mor, så kan vi godt få klippekort.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg føler mig som en usexet ko

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.