Stine Kronborg tæt på fødsel: Jeg blev ubehageligt våd i trussen
Terminen nærmer sig med hastige skridt for Stine Kronborg, og nu er hun begyndt at kunne mærke graviditeten.
Stine Kronborg har termin den 13. december, men selvom datoen nærmer sig med hastige skridt, har hun ikke mærket meget til graviditeten før i nat.
- Det er spændende nu. Nu kan jeg virkelig mærke, at jeg er gravid. Nu begynder alle de der ting at komme, og på nuværende tidspunkt har jeg ringet tre gange til fødegangen. Der sker vist ikke noget nu, men det er bedre jeg ringer, fortæller Stine Kronborg til HER&NU.
I nat oplevede hun pludseligt noget, som hun ikke havde prøvet før.
- Alt var fint i går, jeg lavede en video og klippede den samme, men så klokken et i nat blev jeg våd i trusserne, på en måde som ikke var så behagelig, fortæller Stine Kronborg.
Da hun gik ud for at tisse, kunne hun se noget slim og besluttede at ringe til fødegangen, som dog kunne berolige hende med, at det nok bare var slimproppen som var gået. Men hvis hun pludselig oplevede smerter, skulle hun kontakte sygehuset.
- Det, der så skete var, at jeg mærkede smerter, som jeg ikke havde mærket før. Wow, tænkte jeg. Det var stadig ikke uudholdeligt, men det var bestemt nogle smerter, hvor jeg tænkte, ”nu sker der noget”. Jeg var til jordemoder i går, hvor hun kunne se, at hovedet ikke sad fast endnu (Når barnet gør sig klar til fødsel, red.). Jeg genkendte ikke smerterne, men tænkte, at det godt kunne mærke som om han forsøgte at skrue hovedet fast, siger 37-årige Stine Kronborg.
Selvom modellen ikke tror, at fødslen går i gang nu, så har natten og dagens oplevelser sat sit aftryk.
- Nu tror jeg, at jeg skærer træningen fra. Jeg kan mærke mentalt, at jeg ikke vil kunne tage op og træne. Jeg ser ingen grund til det heller. Det her var barselstegnet på, at nu er det ved at være nu. Men jeg har også været stolt over, at jeg har kunnet træne så lang tid, siger hun og fortsætter:
- Jeg ved ikke, hvordan jeg har det i morgen, men der bliver ikke trænet i dag. I dag bruger jeg på at lave nogle ekstra portioner mad. Jeg har bagt nogle boller som skal fryses.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg frygter dødfødsel
Smerterne er der dog stadig
- Når smerterne kommer, så skal jeg lige stå stille. De siger, at jeg godt må tage smertestillende, men det har jeg ikke i huset, så jeg bider det i mig, siger hun.
På grund af nattens begivenheder blev det ikke til megen søvn for Stine Kronborg i nat, men det har hun heller ikke tid til.
- Jeg føler mig ikke træt, jeg er mere hyped over alt det som sker. Det kan godt være, at folk siger, at man skal slappe af, men nej, hvis jeg sover, så kan jeg ikke mærke, hvad der sker. Det er spændende, jeg skal da ikke sove fra det, siger hun med begejstring i stemmen.
Du kan se, hvad Stine Kronborg har pakket i sin taske til turen på hospitalet i videoen herunder:
https://www.youtube.com/watch?v=IIRhpQIMehs
LÆS OGSÅ: Gravide Stine Kronborg: Jeg er vild med min krop
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.