Foto: Henrik R. Petersen

Stine Kronborg: Jeg får et decemberbarn

Den tidligere paradiso mødte op med en lille bule på maven til sidste uges Coldplay koncert.

Den positive graviditetstest kom som et chok for Stine Kronborg. Og i torsdags fik hun et nyt. Det viser sig, at den 37-årige bodybuilder er i 18. uge og skal nedkomme til december.

- Jeg havde selvfølgelig en idé om, at det enten var sket for fem uger siden eller tilbage i marts. Helt utroligt, at jeg intet har mærket. Altså udover maven er vokset pænt meget, siden det gik op for mig, at jeg er gravid. Men igen, hvad ved jeg om graviditeter? Intet endnu, griner Stine.

- Såfremt alt er, som det skal være ved næste scanning, så står jeg til at føde i december.

Lader sig ikke slå ud: Nu træner Stine Kronborg for to

Holder faderen hemmelig

Hun holder stadig holder kortene tæt til kroppen, når det gælder spørgsmålet om, hvem der er far til barnet.

- Jeg har hevet fat i de to, det ikke kan være, så de kan ånde lettet op. Jeg må faktisk give stor ros til den yngste af dem. Han sagde, at han ikke helt var klar til at bliver far som 18-årig, men at han selvfølgelig nok skulle tage ansvar, hvis jeg valgte at beholde det. Det var sgu en besked der virkelig gjorde mig glad, fortæller Stine.

- Det med alder har virkelig ingenting med opførsel at gøre. Han er sgu den, der har været mest mand i denne situation. Han bød også ind med nogle super spørgsmål, jeg skulle stille mig selv, som jeg ikke helt havde tænkt på. Jeg kunne høre at han virkelig havde tænkt over det. Lidt ærgerligt, det egentlig ikke var ham, for selvfølgelig er det super hårdt ikke at have en støttende partner at dele det med på nuværende tidspunkt, siger Stine Kronborg.

HOT NEWS: Stine Kronborg er gravid

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.