Stine Kronborg (Foto: TV3)

Stine Kronborg får 'Paradise'- tattoo

Efter opholdet på 'Paradise Hotel' er der kommet en ny 'Paradise'- inspireret tatovering på Stine Kronborgs krop.

For hver gang der blev vist frække legemsdele i denne sæson af 'Paradise Hotel', er de frække områder blevet dækket af frugt. Jordbærret blev flere gange set på Stine Kronborgs bryster, og det har nu inspireret den kække poledancer.

- Da TV3 valgte at putte jordbær på mine bryster, så tænkte jeg: Nu er det nu! Nu får jeg altså min tatovering, fortæller Stine Kronborg til Realityportalen.dk. og fortsætter:

- Jeg har altid haft et eller andet med jordbær, og så synes jeg, det var sjovt, at det var mig, som introducerede dem på tv.

LÆS OGSÅ: Se Stine Kronborg gnide sig om polen

Stine Kronborgs 'Paradise'- inspireret tatovering på venstre underarm. Foto: Realityportalen.dk.

Ingen prinsesse uden gentleman

Motivet og symbolikken for Stine Kronborgs nye tatovering var klar fra start af.

- Hvis vi tager det kvindelige jordbær- hende med diamanterne, så er det jo prinsessen. Og som nogle måske husker, så har jeg tidligere sagt, at hvis man vil behandles som en prinsesse, så skal man opføre sig som en prinsesse, pointerer Stine Kronborg.

Men ingen prinsesse uden en gentleman, og det mandlige sidestykke til diamant-jordbærret står også for noget ganske specielt.

- Jeg lærte på 'Paradise', at man altid skal sætte sig selv højest, men at man altså også har brug for en partner, så de to jordbær her hænger sammen. Det er ikke bare et dyppet jordbør, nej det er et detaljeret dyppet jordbær med smoking, som minder mig om, at jeg også skal huske at sætte mine egne kvaliteter højt.

LÆS OGSÅ: Ulvens kæreste: Jeg er heldig at have dig

Ked af gammel tatovering

Jordbær- tatoveringen er den nyeste på Stine Kronborgs krop, og den vækker stor glæde hos reality- stjernen.

- Jeg er vildt tilfreds med resultatet. Tatoveringen er blevet specielt designet til mig, men er også en tatovering, så jeg kan mindes min tid på 'Paradise', fortæller en glad Stine Kronborg.

Ud over jordbær- tatoveringen har den bramfrie poledancer også tre andre tatoveringer- den ene noget mindre populær end den anden.

- Jeg er ked af min Amagertatovering omme på ryggen. Den har ingen betydning, så den skal males over på et tidspunkt, slutter Stine Kronborg.

LÆS OGSÅ: Derfor omtaler ‘Paradise’-Stine sig som “Stine Kronborg”

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.