Stephanie vandt 'Divaer i junglen'
Stephanie kunne her til aften løbe med titlen som junglen største diva og de 100.000 kr.
I en måned har nogle af Danmarks største reality-personligheder kæmpet om at vinde ’Divaer i junglen 2’. Her til aften blev Stephanie kåret som vinderen. Og det kom bag på Stephanie, at det var hende, der endte med at vinde det hele.
- Da jeg ankom i lufthavnen og mødte de andre divaer, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at JEG skulle løbe med sejren, kronen og de 100.000 kr., som alle konstant snakkede om, siger en glad Stephanie til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg er ikke det store matematiske geni, men ifølge mine egne beregninger var oddsene for at blive nummer ét ret lille. Især fordi der var tre mænd med. Jeg tænkte ”Jesus Kristus... Hvordan helvede skal jeg banke tre voksne mænd?”
LÆS OGSÅ: Pigerne frygter Patrick i finalen
Poledance-hænder kom mig til gode
I finalen, som stod mellem Stephanie, Patrick og Joanna, havde Jakob Kjeldbjerg lavet en diva-medley, hvor de skulle igennem forhindringer, som de havde stødt på i tidligere konkurrencer. Selvom Patrick kom godt fra start, så lykkedes det Stephanie og Joanna at indhente ham, og i den sidste forhindring, hvor de skulle presse juice, var det blot 1 cm, som adskilte de tre divaer.
- Patrick var hele tiden foran, og jeg tænkte "Jeg skal bare blive nummer 2, IKKE 3", og han nåede pænt hurtigt op til juice-presningen. Jeg var sikker på, at jeg ikke kunne nå at vinde - Patrick har store hænder og stærke arme og var langt foran. Jeg tænkte bare "PIS!!!" Jeg forstår ikke, hvordan jeg fik kæmpet mig foran ham. Jeg tror virkelig, at mine poledance-hænder kom mig til gode her. Jeg kæmpede virkelig alt, hvad jeg kunne, siger Stephanie.
LÆS OGSÅ: Linse: Så godt har Jytte det i dag
Det betyder så meget at vinde
For Stephanie var det den vildeste følelse, da Jakob Kjeldbjerg sagde, at hun havde vundet det, som alle havde kæmpet om i en måned.
- Det betyder så meget at vinde. Jeg har bevist noget overfor mig selv, og jeg har lært så meget af den oplevelse. At vinde er jo det vildeste, jeg kunne forestille mig. De 100.000 kr. er dejlige at få, men det at VINDE slår alt, siger Stephanie, som især var glad over, at have slået en mand på målstregen.
Stephanie har endnu ikke besluttet sig for, hvad pengene skal bruges til, men hun regner med at bruge nogle af dem på en tur ud at rejse og på forkælelse med shopping.
LÆS OGSÅ: Hvem skal vinde 'Divaer i junglen'
De tog det pænt
De andre divaer tog det pænt, da Stephanie blev kåret som vinderen, og det er Stephanie taknemmelig over.
- Jeg havde virkelig forventet, at de ville være så nedslåede og skuffede, og det havde jo været helt fair. Men de var så søde og skrev alle en hilsen på en af mine T-shirts – de skrev tillykke, og at jeg fortjente det og så videre. Patrick var meget skuffet over det hele i starten. Han havde virkelig forventet at vinde, men han blødte hurtigt op og sagde tillykke og virkede oprigtigt glad på mine vegne, siger Stephanie.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-Panda er blevet en medieluder
Glemmer dem aldrig
Men det er ikke kun titlen og de 100.000 kr., som Stephanie har fået ud af turen i junglen. Hun har også fået lært alle divaerne at kende.
- Det er de dejligste piger og Patrick, og jeg er så glad for at have lært dem alle at kende. De har alle et godt hjerte på hver deres måde, og vi har delt den vildeste oplevelse sammen - dem glemmer jeg aldrig, slutter junglens største diva.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.