Stephanie om hårdt skoleår: Sådan går det i dag
Årgang 0’-deltageren havde en hård tid i 9. klasse.
I aftenens afsnit af ’Årgang 0’ afslører Stephanie, at hun har haft nogle hårde måneder i 9. klasse, hvor hun har følt sig alene og udenfor. Sådan er det ikke længere.
- Jeg har det godt nu, og jeg går i en rigtig god klasse, siger Stephanie til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg tænker tilbage på det som en tid, hvor jeg ikke havde det godt. Så nu er det egentlig bare, 'Fuck det skoleår', så starter jeg jo bare på en frisk her i det nye, siger hun.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0’-Stephanie bryder sammen på tv: Jeg føler mig alene
Når der endelig var nogle at tale med i klassen, havde Stephanie altid en fornemmelse af, at de slet ikke havde lyst til at være sammen med hende.
Heldigvis havde skolen et tilbud, som Stephanie benyttede sig af, når det hele blev for svært. Her fik hun mulighed for at tale med andre elever og voksne, som hun kunne betro sig til.
- Jeg talte mest med pædagogen derinde, fordi han altid bare har været skide sød. Men der var også nogle af de andre elever derinde, som jeg også snakkede med nogle gange, fortæller Stephanie, der tog én dag ad gangen for at komme igennem skoleåret.
- Jeg er jo bare stået op og har tænkt, at jeg bare må prøve at få det bedste ud af dagen. Hvis jeg så ender alene, så må jeg jo være alene, og så må jeg bare tage den derfra og komme igennem dagen så godt som muligt, siger hun.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ’Årgang 0’-Stephanie har fået ny kæreste
Bange for at sige noget forkert
Selvom den hårde tid i 9. klasse er et overstået kapitel for Stephanie, var det derfor ikke været helt uden bekymringer, hun tog hul på sit tiende skoleår.
- Jeg var bange for at sige noget forkert, så jeg også ville være alene der, hvis folk ikke kunne lide mig. Så jeg var lidt forsigtig til at starte med. Men efter nogle uger, så var der jo ikke noget, fortæller Stephanie, der i dag har det rigtig godt i sin nye klasse.
Også på hjemmefronten har det været en lettelse at konstatere den vellykkede luftforandring, klasseskiftet har betydet.
- Det er selvfølgelig benhårdt at være vidne til. Specielt fordi at man som forælder bare ikke kan stille noget op. Og Stephanie er jo en stærk pige, så der gik faktisk længe, før hun åbnede op om problemet. Men heldigvis er hun endt i en fantastisk klasse, og hun har fået glæde og glød tilbage, siger Stephanies far, Christian, til Realityportalen.
Stephanie har i dag kontakt til to personer fra sin gamle klasse.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Mor-Theresia fortæller om Rachels svære tid
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.