Stefan om ’Robinson’-exit: det var planlagt

Stefan er ude af ’Robinson Ekspeditionen’, og det har han efterfølgende taget med blandende følelser.

Som lyn fra en klar himmel for deltageren Stefan, blev han stemt hjem af samtlige af sine medspillere i aftenens ø-råd. Stefan, der i sidste uge måtte sige farvel til sin kone, Gøtte, måtte nemlig se sig narret af sine to medallierede Nicole og Kenneth.

- Jeg blev virkelig chokeret og skuffet. Men da jeg fik tænkt mig om, kunne jeg godt se, hvorfor de havde gjort det. Jeg var både stærkere og bedre til at lave bål, end de andre, fortæller Stefan til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: CHOK i ’Robinson’: Gøtte giver op

Ikke skuffet over Gøtte

Selvom det meget vel kom til at koste Stefan pladsen i ekspeditionen, at Gøtte valgte at give op i sidste uge, så tager han hjemsendingen med oprejst pande.

- Jeg blev skuffet, lige da hun tog valget, men jeg sov på det, og så kom jeg over det, beretter Stefan, der, når det nu skulle være, var lettet over at forlade ekspeditionen.

– Det var faktisk en letteste. Jeg var helt færdig til sidst, og det var bare skønt at få mad og frihed til at gøre, hvad man ville, forklarer Stefan.

Mark om ‘Robinson’-exit: Jeg var alene mod Gøtte og Stefan

Mit exit var planlagt

At Stefan skulle ryge ud i aftenens program, mener han også, at TV3, der er kanalen bag ’Robinson’, har haft en finger med i. Han mener nemlig, at produktionen har haft en bestemt agenda med parret lige fra starten af.

- Jeg er rigtig ked af, at vi er blevet fremstillet, som de onde min kone og jeg. Produktionen har bare brugt os som god underholdning, og da Gøtte så røg ud, kunne de heller ikke bruge mig mere. Jeg er helt sikker på, at de havde planlagt hjemmefra, at vi ikke måtte vinde, fortæller en frustreret Stefan.

TV3: Vi kunne godt lide Stefan og Gøtte

Spørger man TV3, er de dog ikke enige med den stærke ’Robinson’-deltager.

- Stefan tager overraskelsesangrebet til ø-rådet med utrolig stor værdighed. Det ville klæde ham at holde ved den værdighed i stedet for efterfølgende at pege fingre. Vi kunne godt lide Stefan og Gøtte til castingen og tog dem derfor med i programmet. Vi havde ingen ide om, at de ville blive så centrale, da deltagere oftest reagerer vidt forskelligt på presset, som deltagelse i Robinson ekspeditionen medfører, siger Jesper Kynde,  programchef hos TV3, til Realityportalen.dk og fortsætter:

-Jeg synes selv, at de har fortjent at komme langt og faktisk også vinde, da de begge formår at operere til deres egen fordel, indenfor de rammer, vi har sat. At bebrejde produktionsholdet efterfølgende, for, at de ikke når helt i mål, er både irrationelt og uværdigt.

LÆS OGSÅ: Seerne hader ‘Robinson’-Gøtte: Truet på livet

Se eller gense aftenens ø-råd herunder:

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.