Starter uddannelse: Natascha Linea skal læse til...

Efter flere års tvivl har den unge mor nu endelig besluttet sig for, hvad hun gerne vil uddannes som.

Igennem længere tid har Natascha Linea været i tvivl om, hvad hun gerne ville arbejde med i fremtiden, og siden vi mødte hende første gang i 'De unge mødre' har hun kæmpet med at færdiggøre sin folkeskole. Men nu har hun taget et valg og lader en af sine største interesser blive omdrejningspunktet for sit fremtidige arbejde.

- Jeg er kommet ind på dyrepasseruddannelsen, jubler hun overfor Realityportalen.dk og forklarer:

- Jeg har valgt den uddannelse, fordi min interesse for dyr er det eneste, jeg har holdt fast i altid. DRØMMEN er at arbejde i en zoologisk have med eksotiske dyr, men da det næsten er umuligt, er den anden drøm at arbejde med hunde eller heste.

Selvom uddannelsen som dyrepasser ligger i Roskilde, har den unge mor ingen planer om at forlade Gedser, hvor hun bor sammen med sin far. Så i de perioder, hvor hun er på skole, vil hun få hjælp af enten sin far eller en barnepige for at få enderne til at mødes som alenemor og studerende.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea vil have en donorbaby

Bange for at blive stresset igen

Det er kun to måneder siden, Natascha Linea fortalte, at hun havde sygemeldt sig fra sin 10. klasse med stress, og selvom hun er tilbage på skolebænken og har det bedre nu, så sidder frygten for, at hendes stress vil vende tilbage stadig i hende.

- Selvfølgelig gør den da det, men jeg elsker dyr og brænder for, at de har det godt, og så jeg sikker på, at når man virkelig virkelig gerne vil, at så kan man også opnå mere, fastslår Natascha Linea og understreger, at hendes motivation i hvert fald er i top.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om ny hårforvandling: Det er nok lidt vildt

Natascha Linea bliver færdig med sin 10. klasse i juni og starter på uddannelsen som dyrepasserassistent d. 7. august. Her skal hun så være på skole frem til januar, hvor hun skal i praktik. Da det er en uddannelse, hvor der er kamp om praktikpladser, skal hun allerede nu til at søge efter en plads.

- Jeg har tænkt mig at søge alle steder på Lolland-Falster og Sjælland, for jeg vil virkelig gerne denne her uddannelse, så jeg vil gøre alt for, at jeg kan gennemføre den, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea overvåges igen af kommunen

LÆS OGSÅ: Maria Sebens i stor sorg: Jeg har mistet mit barn

I 'De unge mødre har man kunnet følge Natascha Linea i fire år. Hør hende forklare, hvorfor hun flyttede til Gedser i videoen herunder:

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.