Sportsmand ude af 'Vild med dans'

I aften bød på et farvel til Michael Maze og Mie Moltke i 'Vild med dans'.

Så gik den ikke længere for bordtennisspilleren Michael Maze i 'Vild med dans'. Efter endnu en omdans igen i aftenens udsendelse, blev det nemlig Michael og danser Mie Moltkes tur til at forlade den store TV2-konkurrence.

- Selvfølgelig er det en tom fornemmelse at stå med nu, men omvendt så gjorde vi sgu, hvad vi kunne, der er ikke så meget mere at komme efter, og vi har fået ret meget med, og vi vidste jo også godt, at alle sammen er jo sindssygt gode, så på et eller andet tidspunkt så er det jo vores tur, fortalte Michael Maze til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne er blevet far

Smidt ud af Kessler

Og det skete ikke mindre end efter en omdans med hans gode 'Vild med dans'-kammerat Mikkel Kessler.

- Jeg tror da, at både mig og Mikkel havde set hinanden i 'Vild med dans' længest muligt, og så stod vi der og vidste, at i hvert fald en af os ikke ville være her mere. Og det blev så os. Men ved du hvad, det var sjovt, så har vi endnu mere at snakke om, når vi sidder på en terrasse om 25 år et eller andet sted, grinte Michael.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen efter positiv graviditetstest: Jeg blev glad

Heller ikke Mille Funk og Mikkel Kessler havde ønsket at stå i den situation, fortæller de. Men Michael blev til gengæld ekstra tændt af, at skulle op i mod sin gode ven, hvilket hans dansepartner Mie Moltke godt bemærkede under omdansen.

- Der gik lige sådan en drengekonkurrence igang, det var mega fedt, jeg kunne mærke, han gav den gas, griner Mie.

Forud for omdansen var begge sportsmænd, Kessler og Maze, da også veloplagte og klar på at banke hinanden ud af konkurrencen.

- Det er spændende vil jeg sige - det er hyggeligt, fortalte Michael Maze, der svarede mere diplomatisk end sin konkurrent.

- Nu skal han have tæv, jokede Mikkel Kessler, og han fik som bekendt ret.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee chokerer: Dropper selvbruner

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjernens store lykke: Vi skal giftes