Sofie Linde vender tilbage som 'X Factor'-vært
Når 'X Factor' vender tilbage bliver det endnu en gang med Sofie Linde i værtsrollen.
Kort før 'X Factor'-finalen afslørede TV 2, at der ville komme endnu en sæson af 'x Factor', og efter aftenens finale afslørede Sofie Linde, om det også ville komme til at blive med hende i spidsen som vært.
- Det kan du tro. Jeg elsker at lave 'X Factor'. Som vært er det rent håndværksmæssigt sindssygt udviklende at lave 'X Factor', fordi jeg prøver en masse forskellige ting indenfor det at være vært. Der er nogle ting, der er for-optagede, og så laver vi hele live-perioden. Jeg elsker de mennesker, der laver 'X Factor' og de folk, der dukker op. Der er kun plus på kontoen i forhold til det her program, fastslog Sofie Linde.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre om Remee og Blachmans kamp om lønnen i 'X Factor'.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne taler ud: Ville tage mit eget liv
Hun vender altså tilbage som vært, og man må da også sige, at hun indtog scenen med et brag til sin første finale på TV 2, da hun selv optrådte sammen med blandt andet det tidligere Gulddreng Malte Ebert. Men hun indrømmer, at hun ikke sang live, og det er der en god grund til.
- Jeg sang lidt med live, men jeg har tre kroniske knuder på mit stemmebånd, og på et tidspunkt, hvor vi lavede en prøve, der døde mit stemmebånd, og vi vægtede højere, at jeg kunne sige, hvem vinderen af 'X Factor 2019' var, lød det fra værten med sit karakteristiske grin, før hun forklarede, hvordan det var at stå på scenen og danse i et kropsnært pink suit.
LÆS OGSÅ: Kristian vinder 'X Factor': Jeg forstår det ikke
- Jeg er ret meget i sync med, hvordan jeg ser ud, og jeg er ikke bange for at se tyk ud eller noget, jeg har født et fucking barn. Jeg er cool med min krop, og jeg er cool med at gøre grin med at have lidt for meget til begge sider, det rører mig ikke det mindste.
LÆS OGSÅ: Geggo scorer rolle i stor film