Skuffet Can efter exit: De røvrendte mig

'Paradise'-fyren opdagede først alt for sent, at Monique von Appen og Patrick Brylov var gået bag om hans ryg.

Det var med nød og næppe, at Can Dursun i onsdagens afsnit fik lov at skifte Paradise Motel ud med 'Paradise Hotel' i. Men lykken i de luksuriøse omgivelser varede kun kort for Can, der torsdag blev vraget af sin egen partner til fordel for Patrick Brylov.

- Inden parceremonien vurderede jeg mine chancer til at være meget gode. Men nede på værelset inden ceremonien tænkte jeg tingene igennem, og der gik det op for mig, at Patrick og Monique ville røvrende mig. Men der var det for sent, fortæller Can til Realityportalen.dk.

Patrick var havnet i fare, fordi Monique valgte at frede den nye fyr Theis Berg Kristensen med Patricks partner. Theis' fredning med Christel Trubka fik dog ikke konsekvenser for Patrick, men derimod Can.

LÆS OGSÅ: Ydmyg Patrick: Jeg fik for megen opmærksomhed

Can var tilbageholdende

Det var først i fjerde forsøg, at Can fik lov at tjekke ind på 'Paradise Hotel', men allerede dagen efter blev han valgt fra igen.

- Jeg havde ikke kunnet sætte mig ordentligt igennem. Jeg holdt mig for meget tilbage, og det ligner altså ikke mig. Jeg har ikke så meget at sige til Moniques beslutning, men hun følte, at hun traf det rigtige valg, og jeg bærer ikke nag, siger han og tilføjer:

- Monique syntes ikke, at jeg var taknemmelig nok for hendes valg, men det var hende selv, som sagde til mig, at vi lod den ligge, og jeg ikke skyldte hende noget.

Dermed blev det til et kort bekendtskab med reality-tv for Can, og man skal ikke forvente, at han toner frem på skærmen igen.

- Jeg er færdig med den branche.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke: Derfor har vi skåret i deltagerne

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.