Skuespiller vil smide tøjet som sin mor

Liv Tyler udelukker ikke, at hun på et tidspunkt kommer til at optræde i Playboy ligesom sin mor. Men det skal være stilfuldt, siger hun.

I november 1974 vandt hendes mor "Månedens Playmate" for Playboy Magazine.

Og nu er der noget, som tyder på, at skuespillerinden Liv Tyler vil gå i sin mors fodspor. I hvert fald hvis Playboy-billederne bliver stilfulde og elegante i stedet for vulgære.

- Hvis jeg kunne dække dele af min krop, og hvis Playboy stadig ligner den franske udgave, så vil jeg helt sikkert overveje at gøre det, sagde den 37-årige skuespillerinde, da hun besøgte tv-programmet "Watch What Happens Live".

LÆS OGSÅ: Forskere navngiver nyt insekt efter sangerinde

Flov at være nøgen

Tyler er dog lidt i tvivl om, hvorvidt hendes billeder ville kunne blive bedre end hendes mors.

- Min mors krop var så smuk. Og jeg er lidt for flov anlagt til at være nøgen. Jeg er typen, der bare godt kan lide at have trusser på, siger Tyler.

Det betyder dog ikke, at "Ringenes Herre"-stjernen ikke går op i, hvordan hun ser ud. For nylig afslørede hun nemlig, at hun altid stjæler skønhedsprodukter fra sin kendte rockstjerne-far Steven Tyler, når hun besøger ham.

- Han er virkelig en creme-konge. Han har alle de bedste cremer, så jeg går altid på rov i hans skabe, når jeg besøger ham, siger den amerikanske Hollywood-darling.

LÆS OGSÅ: Fræk sangerinde: VM gav mig min søn

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.