'Singleliv'-deltager går catwalk til Fashion Week
Der er kommet godt gang i en tidligere 'Singleliv'-deltagers modelkarriere i New York.
Det er efterhånden flere år siden, at vi mødte biseksuelle Sannie Schneidelbach Pedersen i 'Singleliv'. Hun flyttede efter programmet til New York for at følge sin modeldrøm, og her blev hun også stormforelsket i manden Julian. De to er i dag gift.
Men det er ikke kun kærligheden, som Sannie fik held med. Der er også kommet fart på hendes modelkarriere.
- Jeg går lige nu tre shows til Fashion Week her i New York og startede også på den store scene for Malan Breton. Det hele er så vildt. Det føles fantastisk, at modeldrømmen er gået i opfyldelse, siger Sannie til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg bliver stadig nødt til at nive mig i armen nogen gange for at være sikker på, at det hele er virkeligt. Det er skønt at vide, at mit hårde arbejde for at nå hertil har båret frugt, og jeg er både glad og taknemmelig!
LÆS OGSÅ: Biseksuelle Sannie er helt færdig med ‘Singleliv’
Svært at vælge
Det er blevet nogle travle dage for Sannie, efter modelkarrieren har taget fart. Hvad fremtiden byder på er endnu usikkert.
- Der sker så mange ting i mit liv for tiden, at det er rigtig svært at følge med. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne dele mig selv i to og være flere steder på en gang. Lige nu er jeg ved at finde ud af, hvilket nyt modelbureau, jeg skal vælge efter Fashion Week. Jeg har tre forskellige tilbud og er ikke sikker på, hvilket et jeg ender med, fortæller Sannie og tilføjer:
- Mine fremtidsplaner på kort sigt er at vælge det bureau, der er rigtigt for mig. Og på længere sigt er det at arbejde for de rigtige designere og at gøre en forskel i branchen. Der er stadig mange ting at kæmpe for i USA. For eksempel er der ikke ligestilling i mange forskellige minoritetsgrupper, som der er i Danmark.
I galleriet øverst i artiklen, kan du se billeder af Sannie.
Se også Sannie gå catwalk i 22. minut i videoen nedenfor:
https://www.youtube.com/watch?v=6NNnUvXGdQI&feature=youtu.be&app=desktop
LÆS OGSÅ: DAGENS SOMMERSNACK: Singleliv-Sannie indtager New York
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.