'Singleliv'-Claus har fundet kærligheden
Claus Brinck er ikke længere ledig på dating-markedet, for han har nemlig fået en kæreste.
I Kanal 4's populære datingprogram 'Singleliv' har man kunnet følge Claus Brinck på utallige dates i jagten på kærligheden. Nu har 'Singleliv'-fyren skiftet ensomhed ud med tosomhed.
- Jeg oprettede en profil på dating. Mener det var den 21. december 2014, Vi skrev lidt sammen den 25. december, og så mødtes vi til en filmaften to dage senere. Og ja, så har vi været sammen siden, fortæller Claus til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Derfor er 'Singleliv'-Claus og Rita ikke kærester
Faldt for personligheden
Claus' udkårne er 30 år gammel, kommer fra Grindsted og arbejder til daglig som receptionist.
- Jeg faldt for hendes personlighed, hendes dejlige øjne og varme smil, afslører han.
Selvom Claus er forelsket, så har de foreløbig ingen planer om at skulle dele tag, selvom de bruger megen tid sammen.
LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Claus: Derfor inddeler jeg piger efter udseende
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.