’Singleliv’-Charlotte fandt kærligheden på Tv

Selvom den blonde københavner havde opgivet netdating, var det alligevel her, hendes store kærlighed skulle gemme sig.

Et nyt liv i hovedstaden og behovet for flere udfordringer, fik Charlotte fra Glostrup til at deltage i ’Singleliv’. Og det gav i den grad bonus for den glade pige.

- 'Singleliv' kontaktede mig på facebook og spurgte, om jeg var interesseret i at medvirke i programmet. Min første tanke var, at det skulle jeg absolut ikke. Men efter nogen betænkningstid, tænkte jeg; "hvorfor ikke?". Jeg var næsten lige flyttet til København, manglede at komme lidt ud, og ikke mindst følte jeg mig klar til en kæreste, siger Charlotte til Realityportalen.dk og fortsætter:

-Så mit primære mål med at deltage var fra starten at bruge programmet som springbræt til at finde en kæreste, og gerne det sidste. Udover dette, tænkte jeg på min deltagelse som en chance for at udvikle mig personligt.

Og det var helt klart en god beslutning. Her mødte hun nemlig Karsten, og de to har allerede været kærester i et halvt år.

 LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' er tilbage 

Fire øl i Netto

Charlotte og kæresten Karsten på date. (Kanal 4)

Charlotte havde datet et par stykker i programmet, inden hun blev sat op med Karsten. Og det gik ikke helt traditionelt for sig.

- 'Singleliv' bad mig lave en profil på dating.dk i sin tid, og det gjorde, jeg trods min modvilje. Efter jeg opsagde abonnementet, holdt Karsten og jeg kontakt via facebook, og efter en måneds skriveri, mødtes vi på Glostrup Station, købte fire øl i Netto, og satte os ved søen og snakkede. Daten sluttede først 22 timer senere, og så var vi kærester, griner Charlotte.

Parret har siden da delt hverdag, og både de og deres børn nyder det spæde forhold.

- Fremtiden ser lys ud, vi er forelskede, har det skønt sammen og accepterer hinandens forskelligheder. Vi holdt eksempelvis juleaften sammen, bare Karsten, alle børnene og jeg. Alt gik godt, selvom børnene spænder fra halvandet år og helt op til 18 år, udtaler Charlotte og tilføjer:

-Det er dejligt med en kæreste, hvor man bare stille og roligt finder ud af tingene hen ad vejen.

LÆS OGSÅ: Christiane har stor succes som forfatter

Solgte vase til seer

Også for Charlotte er det første gang, at hun stifter bekendtskab med tv. Og det har været en speciel affære.

- Det har været en udfordring at se mig selv på fjernsyn. I begyndelsen var det svært for mig at vænne mig til. Men jeg har fået et par sjove henvendelser, fortæller Charlotte og fortsætter:

-Der var eksempelvis en fyr, vis kone havde et en skål stå i min stue, og nu ville han gerne købe en lignende til hende. Den kunne dog ikke fås mere, så jeg tilbød ham at købe min. Det blev han, og især konen, rigtig glad for, slutter hun af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser