'Singeliv'-Katrine: Brændt af foran Fakta

I aftenens afsnit af 'Singleliv' oplever Katrine noget af det værst tænkelige. Hendes date får kolde fødder, og hun står alene tilbage.

I aftenens afsnit af 'Singleliv' oplevede Katrine et sandt mareridt. Den kønne singlepige mødte havde via fitness centret mødt en sød fyr. Han inviterede hende på date, men da Katrine var mødt op, ringede han og meldte afbud.

- Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det ikke ville gå. Han var nemlig allerede hoppet fra én gang dagen forinden. Han ville gerne date, men havde det svært med tv-holdet. Men han sagde, han var klar, og vi aftalte daten, forklarer Katrine til Realityportalen.dk.

I afsnittet er det en tydeligt frustreret Katrine, der står tilbage. Det var nemlig ikke et ønskescenarie for rødtoppen at stå med tv-hold og blandede følelser.

- Vi havde haft en lang snak før daten skulle finde, og jeg ville selvfølgelig ikke presse ham, hvis han ikke ønskede det, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Katrine fra 'Singleliv': Jeg vil udfordre mig selv 

Brændt af foran Fakta

Parret havde aftalt at mødes foran Fakta, så de kunne handle ind sammen. Og bedst som Katrine fryser allermest, ringer telefonen.

- Da vi så står og venter, kommer beskeden om, at han springer fra. Min reaktion var reel nok, jeg synes, det var en virkelig rådden situation, han havde sat mig i, så jeg brændte sammen der foran Fakta.

Han har senere fortrudt, men singlepigen ønsker ikke mere kontakt med fyren.

- Han ville rigtig gerne se mig, men jeg valgte ham faktisk fra. Ikke fordi han ikke ville på tv, men fordi jeg slet ikke kunne arbejde med den holdning, han lagde for dagen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Derfor er 'Singleliv'-Claus og Rita ikke kærester

Reaktionen var reel

Mange ville måske blive flove, råbe eller skrige, hvis de blev brændt af på tv. Men selv om Katrine gav udtryk for sine frustrationer, var hun alligevel meget fattet. Også selv om hun aldrig har prøvet noget lignende før.

- Jeg har ikke prøvet at blive brændt af før, men jeg ville reagere på samme måde uden kamera. Jeg finder mig ikke i noget, og er ret konsekvent på det punkt. Derfor har jeg heller ikke haft kontakt med ham efterfølgende, slutter den søde pige af.

LÆS OGSÅ: Biseksuelle Sannie fra 'Singleliv' er blevet gift 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.