Foto: TV3

Sine: Vidste ikke Amalie var med i gruppen

Paradisoen måtte her til aften forlade 'Paradise Hotel', fordi Jonas valgte hende fra til fordel for Amalie.

I torsdags var spændingen stor, da der var parcermoni på 'Paradise Hotel', for ville Jonas vælge Amalie eller Sine som sin partner? Svaret måtte seerne dog vente på, men her til aften faldt afgørelsen. Jonas' valg blev til Amalies fordel, og dermed måtte Sine forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico.

- Inden parcermonien følte jeg mig ok sikker, men havde stadig en meget dårlig mavefornemmelse. Men jeg stolede på min gruppe og stillede mig bag Jonas, da jeg på ingen måde havde på fornemmelsen, at Amalie spillede sammen med min gruppe. Der har de været gode til at snyde alle omkring sig, siger Sine til Realityportalen.dk og fortsætter:

- I sekundet Jonas valgte Amalie, var jeg i chok og forstod slet ikke, hvad der skete. Min første reaktion var vrede, og jeg kunne slet ikke kigge på de andre fra min gruppe. Da jeg så fik grunden at vide om mig og Kasper, blev jeg mere sur og skuffet over måden, jeg blev smidt ud på. Jeg følte mig meget snydt.

LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel': Hvem er hotellets flotteste "tøsedreng"?

Havde ingen chance

Det er altid nemt at være bagklog, og Sine erkender også, at hun kunne have spillet anderledes.

- Jeg vil ikke kalde mig selv naiv, men jeg kunne helt sikkert have lyttet noget mere til min mavefornemmelse, for så havde jeg taget nogen helt andre valg fra starten. Men jeg vil så også pointere, at jeg ikke havde en jordisk chance for at overleve den parcermoni ligemeget hvad, siger hun.

Selvom Sine i første omgang var skuffet over sin gruppe, så har det ændret sig.

- Jeg føler ikke direkte, at min gruppe gik imod mig mere. Det gjorde jeg i Mexico, men ikke efter vi er kommet hjem, for jeg anede ikke, at Amalie havde noget med vores gruppe at gøre.

LÆS OGSÅ: Loge lederen: Beslutninger bliver til min fordel

Vil have hævn

Inden Sine endegyldigt skulle forlade 'Paradise Hotel' havde Rikke en sidste opgave til hende. Hun skulle udpege en morder på hotellet.

- Jeg var meget indebrændt over, at jeg blev smidt ud af Jonas og især over hans fantasiløse grund. Så mine overvejelser omkring morderen går 100 procent på, at han skal bøde for det, og så er jeg sådan set ligeglad med, hvem det går ud over. Så det var vigtig at tænke alle scenarier igennem, for det skulle kunne lade sig at gøre, fortæller Sine.

Hvem Sine har udvalgt som morderen på 'Paradise Hotel' er fortsat en hemmelighed.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke: Grænserne har rykket sig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.