Simone efter exit: Jeg havde hjemve

Simone var med til at sætte sig selv i fare, og det betød enden på hendes 'Paradise'-eventyr.

De to pigegrupper skulle udvælge en, som skulle sættes i fare. Nadia, Sandy og Simone valgte at sætte Simone i fare, mens Amalie valgte at sætte sig selv i fare i den modsatte gruppe.

Thomas stod med den afgørende stemme, og det fik konsekvenser for Simone, der måtte forlade hotellet.

- Sandy, Nadia og jeg selv gik alle teorier igennem. Der kunne muligvis komme en ny dreng ind, der skulle bestemme. Eller de to, der var i fare, fik lov at kæmpe for deres sag på den ene eller anden måde. Jeg var på daværende tidspunkt mest populær hos de andre, og derfor ville jeg have den bedste mulighed for at vinde af os tre, siger Simone til Realityportalen.dk.

Men med Thomas' afgørende stemme endte Simones 'Paradise'-eventyr.

LÆS OGSÅ: Miss Paradise: Jeg er sindsygt glad

Simone fortryder

Da de tre 'Paradise'-piger skulle sætte en i fare, vidste de, som bekendt, ikke, hvordan skæbnerne skulle afgøres. Derfor var Simone med til at sætte sig selv i fare.

- Når jeg tænker tilbage på situationen, fortryder jeg selvfølgelig, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Men på det tidspunkt havde jeg ligget syg med feber og ondt i halsen i hele Miss Paradise-ugen, og jeg var samtidig træt af at være på hotellet. Jeg havde hjemve og syntes ikke, at jeg passede særlig godt ind, fortæller hun.

Samtidig havde hun lovet at hjælpe Sandy, der hjalp hende i torsdags. Så da Thomas skulle afgøre, om det var Amalie eller Simone, der skulle forlade 'Paradise Hotel', håbede Simone på, at han havde lyttet til de ting, som de havde fortalt ham om Laura. Nemlig, at Laura ville have en anden partner.

- Thomas havde ikke lyttet på det, som vi havde sagt. Han ville gerne vise sin gruppe tillid, og Amalie havde valgt at spille i den gruppe, så derfor tror jeg, at han valgte, som han gjorde.

LÆS OGSÅ: Amanda efter exit: Derfor tog jeg chancen med Thomas

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.